Magical Himalaya
Ture og datoer Tilmelding Download Brochure Nyhedsbrev Kontakt os Nyt fra Himalaya
Forside
Sundhed
Service på trek
Sikkerhed
Information
Trekking-områder
Pakkeliste
Fotogalleri
Om os
Mød os
Links

















Trekking og Kulturrejser i Indien og Himalaya.
Trekking i Himalaya er en uforglemmelig oplevelse. Vores treks går over lette eller krævende bjergpas, gennem spektakulære slugter og frodige dale, over brusende floder og gennem maleriske hinduistiske og buddhistiske landsbyer, hvor livet har været levet næsten uændret gennem århundreder. Undervejs besøger vi urgamle templer, hellige steder og klostre.

Vores rundrejser i Indien er spændende kombinationer af kulturelle højdepunkter og besøg til små landsbyer, hvor vi kommer tæt på det lokale liv. På nogle af rejserne er der også let vandring eller dagsture ud i naturen.

Fælles for alle vore rejser er, at vi udnytter vores store lokale tilknytning til at lave en unik rejse.

Nyheder!
Følgende afrejser er garanteret:
Klassisk Zanskar Trek 3. juli, 2010.
På Nomadernes Rute til Markhadalen 7. august 2010.
The Great Himalayan Divide Trek 4. september 2010.
Bjerge Dale og Gemte Landsbyer 25. september 2010.

På opfordring fra vores kunder, laver vi nu igen dette trek som grupperejse:
På Nomadernes Rute til Markhadalen: Dette pragtfulde trek over sletter og gennem ørkenagtige landskaber, gennem slugter og floder og over flere pas gennem nomadernes områder og frem til Markha dalens mere etablerede landsbyer er et spændende trek i det indiske Tibet, som Ladakh også kaldes.

Vi kommer forbi nomadernes sommersætre, hvor de passer deres yak og får, og vi kommer gennem deres vinterlandsbyer, som er så enkle, at man skal se dem for at tro, at man kan leve med så lidt.

Senere går vi langs floder, der bugter sig gennem stejle grønne slugter, og vi krydser floderne flere gange. Vi kommer over adskillige pas, der alle på toppen er prydet med buddhistiske bedeflag, som blafrer i vinden.

Kom med på et krævende og super fantastisk trek.Læs mere om turen

Sommerferie på verdens tag: Trekking, kulturrejser, riverrafting, jeepsafari i Ladakh, det lille Tibet. Nomader og dybblå saltsøer, spektakulært beliggende klostre, cykling og kamelsafari. Tag med på en eventyrlig rejse på verdens tag. Læs mere om alle ture på verdens tag

Den Store Rajasthan Rundrejse: I dag er Bikaner med sine pragtfulde basarer, indiske kaos, gamle bydel med små butikker, hvor de handlende sidder, som de har har gjort i generationer, og smukke Jain templer en af de kendteste byer i Indien. På rejsens fjerde og femte dag skal vi besøge den gamle bydel, templer og det fantastisk Junagarh fort i Bikaner.

Jaisalmer er en drømmeby. En sand ørkenbastion, som ligger på toppen af Trikutabjerget i hjertet af Tharørkenen, og som glimter som guld i solnedgangen, hvorfor den har fået navnet "den gyldne by". Den er en af de mest besøgte turistbyer i Indien. Læs mere

Det lokale perspektiv - oplevelser indefra
Magical Himalaya drives af Lise og Harinder. Harinder er opvokset i Himalaya i Indien og har boet flere år i Danmark. Han har en enorm viden at øse af, både når det gælder det lokale liv, og når det gælder kulturelle områder i bjergene og i Indiens lavland. Lise har boet mange år i Indien, og har ligesom Harinder en meget stor viden om landet.

Vi leder personligt alle vores grupperejser, og på vores individuelle rejser har vi nøje udvalgte lokale guides. Med os har du mulighed for at få en autentisk rejse i særklasse, hvor du både møder lokalbefolkningen og oplever Indiens fantastiske kultur. Om os

Kvalitet
Vi lægger meget stor vægt på, at kvaliteten er i top i alle led. Vi bruger hyggelige, topkvalitets og velafprøvede hoteller på vores ture, og vi kører i moderne komfortable biler og busser.

Vi bruger kun det bedste, når det kommer til komfort og sikkerhed. Vores telte VE25 North Face "fire sæsoners" ekspeditionstelte kan klare selv de værste vejrforhold. Der er god plads i dem og med selvoppustelige Thermarest madrasser ovenpå liggeunderlag, kan man kun sove godt.

Vores mål
At give dig en enestående oplevelse på en af vores kulturrejser i det farverige Indien eller på trek i det fortryllende, vilde og skønne indiske Himalaya, en oplevelse som vi håber, du aldrig vil glemme.

Mission statement
Vi elsker Indien, vi elsker at vandre i Himalaya, og vi elsker at dele store oplevelser med andre mennesker. Vores mission er at bringe Himalayas og Indiens magi videre til alle, der har lyst til at opleve Indien. Den store tillid vi føler ved at blive valgt, opfatter vi som en forpligtigelse til at arrangere en trekking- eller kulturrejse, der er gennemtænkt på alle punkter. Velkommen fra Lise og Harinder!

© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740