Kontakt Mød os Om os Nyhedsbrev
Forside Tilmelding Praktisk info Nyt fra Himalaya Download brochure Slideshow

Great Himalayan Divide Trek - en beretning om oplevelser fra et trek

af Boujke Kleinhout

Om rejsen:
Rejsen...ja, jeg behøves vel ikke at nævne, at den var aldeles VIDUNDERLIG og jeg har haft det super sjovt. Jeg var jo - udover dig, dit hold og landet - også utrolig heldig med både Mark og Ellen. Det kunne for mit vedkommende bare ikke blive bedre og jeg ser frem til en anden gang :-) Jeg synes det har været en dejlig rute, som gav mulighed for at opleve de imponerende skift i landskabet, noget jeg slet ikke havde forventet. Jeg synes personligt heller ikke, at regnvejret var et problem, netop fordi det var så smukt omkring og man skal jo have det hele med :-). Jeg har specielt nydt de dage, hvor man gik i længere tid og hvor der var et nogenlunde konstant skift mellem flade strækninger og stigninger. Jeg var også glad for, at vi fik mulighed for at se landsbyer og bebyggelser rundt omkring.



Om sværhedsgrad:
Nu har jeg jo ingen erfaring udover denne rejse, men jeg vil nok kalde ruten let til moderat. Jeg har ikke erindring om nogen særlige besværligheder, udover hyperventilation den morgen vi tog op på basecamp. Det gjorde mig nervøs, men jeg lærte da at trække vejret ordentligt, hvilket kom mig til gode dagen efter, da vi tog op på passet. Herudover har jeg ikke haft nogen problemer eller kvaler.
For mit vedkommende løb turen glidende. Jeg havde ikke på noget tidspunkt nogen fysiske problemer, så akklimatiseringen har jo været optimal og jeg følte mig psykologisk set også rigtig godt tilpas. Jeg kunne også godt lide, at der ikke var for faste tider osv.; det skulle lige mangle ikke at miste tidsfornemmelsen oppe i bjergene. De første dage på trekket blev vi dog noget kolde om morgenen, når vi stod og ventede, men det løste vi jo med teltpakningen :-)’

Om hoteller:
Hotellet i Delhi og det i Nagger var alletiders. Folk var meget venlige og man spiste så sandelig godt, eh-eh. Jeg brød mig derimod ikke meget om "værelserne", vi sov i ved de varme kilder, da de ikke var særligt rene. På selve ruten foretrak jeg således helt sikkert vores telte, hvilken den nat jo ikke var muligt pga. regnvejret. Vi havde det dog meget sjovt alligevel, og jeg kan huske, hvordan jeg lå og grinede i soveposen, mens generatoren kørte los udenfor!

Om maden:
Maden var ubeskrivelig god på turen!!! Udover at det smagte udsædvanligt godt, var der også en imponerende variation og antal af retter; både hver morgen, middag og aften. Det blev jeg noget målløs over og jeg undrer mig stadig over, hvorledes han fik det gjort. Det var også nogle gode og varierede snacks, der jo tit kom sammen med de dejligt varme drikke, som lemon-te og "magical drink" :-) Maksimum stjerner til kokken og hans assistent!!!

Om Guides og stab:
Guidningen på turen var god. Det var også godt, at I var to om det på selve trekket, så man kunne gå i sit eget tempo. Det var vigtigt for os alle. De længere pauser skulle dog lægges på en måde, således at også de bagerste fik god mulighed for at hvile ud. Noget der så også blev taget hånd om, da det blev nævnt. Jeg synes, at I har haft en god stab med på turen. Alle var meget hjælpsomme og dertil synes det virkelig, at I havde et rigtigt godt og koordineret arbejdsmiljø. Det gav en god og sikker følelse, især for én som mig, der aldrig har været ude på trek.

Om Udstyr:
Udstyret var LæKKERT hvad angår både telt, thermarest og SOVEPOSEN, som jeg købte gennem jer. Jeg har aldrig frosset og jeg blev heller aldrig våd. Dertil var det jo en virkelig luksus, at have sit helt eget telt! Køkkenteltet var også rigtigt hyggeligt indrettet, og jeg elskede at opholde mig der.

Andre kommentarer, ideer m.m.:
Jeg vil gerne nævne, at det var en meget speciel og personlig oplevelse at besøge og spise hos Harinders forældre, som har budt os en imponerende frokost; tusind tak! Dertil var det alletiders, at komme ud og se jeres hus i Nagger, som var meget smukt! Stor tak også til personligheden Mutti, som var med os ude at gå en tur og som har serveret os en dejlig frokost under besøget hos jer.

Sådanne oplevelser skal man vist lede længe efter og det har jeg værdsat! Jeg har haft en imponerende og tit bjergtagende natur og kultur oplevelse ...en oplevelse, der begyndte på fuldt tryk i det øjeblik jeg steg ud af flyet i Delhi! Det jeg dog allerbedst kunne lide var selve Trekket; det var vidunderligt at gå i de bjerge!


© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740