Kort beskrivelse
Dette lange trek på en måned er en stor trekking oplevelse i Zanskar og Ladakh. Trekket byder på 8 store og små bjergpas fra 4500 til 5100 meter. Det byder på utallige små landsbyer både i Zanskar og i Ladakh og på ældgamle klostre som Karsha, Phugtal og Lama Yuru. Alt i alt er denne rute, der tager os over Den Store Himalaya bjergkæde til Padum via Shingo La pas (5090 meter) og herfra videre over en serie af pas over Zanskar kæden ind i Ladakh, en særlig oplevelse.
Når du vil på et trek, der er langt nok til, at du kan blive et med dine omgivelser og helt glemme, at du nogen sinde har lavet andet end vandre i Himalaya, så er dette et trek for dig.
| ____________________________________________________________ | |
| ____________________________________________________________ | |
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst i Delhi i Indien.
Dag 2: Vi kører hele dagen med bil eller bus til Manali i Kulludalen.
Dag 3: Afslappet dag i Manali. Forberedelse til trekket.
Dag 4: Til Darcha: I dag kører vi til Lahaul. Vi starter
om morgenen gennem Kulludalen, og efter en times tid
begynder vi at køre op mod Rohtang pas (3995 m.o.h.). På den anden side af passet er husstil, sprog,
kultur o.s.v. helt forskellig fra i Kulludalen. Senere på dagen kører vi gennem Keylong, som er
hovedstad i Lahaul og langs Bhaga floden til Darcha, hvor vores lejr er, og hvor vores trek starter.
Dag 5: Darcha-Palamo: Fra Darcha går vi mod nordvest
forbi landsbyerne Chhika og Rarig og frem til Palamo, hvor vi slår lejr.
Dag 6: Palamo-Zanskar Sumdo: Fra Palamo
går vores sti langs Darchafloden til Jankar Sumdo. Flere steder skal vi over stenområder. Jankar Sumdo
er det sted, hvor Darcha floden fra vest og Shingo nala (nala betyder flod) fra nord mødes.
Dag 7: Zanskar Sumdo-Chhumik Nakpo: Fra Jankar Sumdo krydser vi Darcha floden over en bro, og så går det stejlt opad
ca. 150 meter. Derefter stiger det let op mod Shingo La. Ind i mellem er der korte, stejle stigninger.
Vi kommer frem til Chhumik Nakpo, som fungerer som base camp før Shingo La pas. Det er
en ret lille campingplads.
Dag 8: Chhumik Nakpo-Lakhang: I dag skal vi over Shingo La, så vi starter tidligt.
Fra Chhumik Nakpo går vi på venstre side af Shingo Nala. Det stiger moderat opad
hele tiden indtil lige før passet, hvor der er en stejl stigning. Udsigten fra passet mod
Zanskar kæden mod nord fortæller os, at vi er kommet til Transhimalaya. Vi står på den højeste og længste bjergkæde
i Himalaya,
og fra nu af vil vi gå på nord siden af Great Himalaya kæden. Vi fortsætter ned fra passet
og slår lejr i Lakong.
Dag 9: Lakhang-Kargayak-Ki: Fra Lakong fortsætter vores tur forbi enge, hvor yakkerne græsser, og forbi
et imponerende bjerg, Gumburanjan, til Kargayak, som er den første landsby i Zanskar. Vi fortsætter
videre til Kee, hvor der er en udmærket lejrplads.
Dag 10: Ki-Purne: I dag kommer vi til
den næste landsby (kun få huse), som hedder Tanze. Her krydser vi floden over en bro og fortsætter langs floden.
Efter et par timer forlader stien floden, og vi går videre til Karu landsbyen. Vi fortsætter mod Tetha, hvor der er flotte marker og mange blomster.
Efter Tetha kommer vi til en lille landsby, der hedder Yal, og så går stien ned til floden igen. Vi krydser den
over en bro til Purne landsbyen. Her, hvor Tsarap floden møder floden fra Shingo La, slår vi lejr.
Dag 11: Purne-Phugtal-Purne: I dag vil vi besøge Phugtal kloster. Klostret er nærmest hugget ud i klippen, og det er et imponerende syn.
Vi kommer tilbage til varm frokost i vores lejr
Dag 12: Purne-Ichar: Vi krydser floden tilbage til venstre side og går langs floden, som nu hedder
Tsarap. Det er en ret stor flod. Stien følger floden et kort stykke tid og stiger så opad mod
landsbyerne som Kyalbok, Chhetang og Surle. Derefter går stien nedad til floden til Pipula. Her krydser vi
Tsarap floden og slår lejr i Ichar landsbyen, som ligger lidt opad fra floden.
Dag 13: Ichar-Reru: Fra Ichar fortsætter vi ad stien højt op over floden. Efter et par timer kommer
vi ned til floden og krydser den til venstre side. Efter en stejl stigning kommer vi til
vores lejrplads i Reru landsbyen.
Dag 14: Reru-Padum: Fra Reru er der grusvej til Padum, som er hovedstad i Zanskar. Undervejs kommer vi forbi to klostre i Mune og Bardan.
Så forsætter
vi langs Tsarap floden til Padum. Vi slår lejr på en eng udenfor Padum.
Dag 15: Padum-Karsha: Trekket fortsætter i en bred dal mod Pipting landsby og Karsha kloster. Om eftermiddagen besøger vi
Karsha klostret, der
dækker en hel bjergside, og som er et af de største klostre i Zanskar.
Dag 16: Karsha-Pishu: I dag byder på relativ let trekking i en åben bred dal med stejle klippesider frem til landsbyen Rinam og
bagefter til
Pishu landsbyen, hvorfra der kun er ca. 1 times vandring til vores lejr på en flot eng ved Zanskar floden.
Indtil Padum har vi gået langs Tsarap floden.
Nu hedder den Zanskar
floden, og vi har den på vores højre side.
Dag 17: Pishu-Hanumil: Vi fortsætter i dalen, som nu begynder at blive snævrere og flere gange kommer vi helt ned til Zanskar floden.
Vi kommer frem til Pidmo landsbyen og ca. 2 timer senere når vi til Hanumil. Tidligere var de to landsbyer sammen med Pishu og få
andre landsbyer på den anden side af floden
en del af et
lille kongerige ved navn Zangla.
Dag 18: Hanumil-Parfi La-Snertse: Ruten forsætter på venstre side af floden. Vi krydser en sideflod og påbegynder
stigningen til Parfi La (4570 meter).
På den anden side af passet, går det stejlt og snoet nedad til Zingchen Tokpo floden, som markerer grænsen mellem Ladakh og Zanskar, og
nu forlader vi Zanskar og kommer ind i Ladakh.
Så går vi langsomt op mod vores lejr i Snertse.
Dag 19: Snertse-Lingshet: Vi går igennem en slugt og herefter er der en lang og jævn til Hanuma La på 4800 meter.
Det tager omkring 4 timer
at nå toppen af
passet. Herfra kan vi se Sengge La passet, som vi skal krydse i overmorgen. Nede i dalen kan vi se Lingshet Gonpa. Fra passet er der en stejl
nedstigning til bunden af dalen og herefter en let og kort stigning, til vi kommer til Lingshet landsby.
Dag 20: Linshet-Sengge La base: Fra Lingshet kommer vi over to mindre pas, Netuke La (4450 meter) og Khyupa La (4575 meter). Imellem de to pas
kommer vi forbi landsbyerne
Gongma og Skyupatta. Landsbyerne Yulchang og Nerag ligger længere nede mod Zanskar floden. Her er Zanskar floden enormt kraftig,
og den flyder gennem spektakulære slugter, som man kun kan komme igennem om vinteren, hvor
man kan gå på isen. Hele Zanskar bjergkæden er kun gennembrudt en gang af den mægtige flod.
Dvs. alt vand i hele Zanskar og Changthang flyder i Zanskar floden.
Vi er ankommet til en mindre og noget stenet lejrplads, som fungerer som base camp for Sengge La.
Dag 21: Sengge La-Photoksar: Det tager ca. to timer at nå op til vi Sengge La, som med sine 5100 meter er det højeste pas på hele
trekket.
Derefter er der en lang
nedstigning til en bæk, og herfra går vi videre over et lille pas, som hedder Bumiktse La, og når frem til den til maleriske landsby,
Photoksar.
Vores lejr er ved siden af en lille bæk.
Dag 22: Hviledag i Photoksar.
Dag 23: Photoksar-Hanupatta: I dag lægger vi ud med at krydse Sisir La på ca. 4900 meter efter en lang og sej vandring på
omkring 2 timer.
Derefter har vi en let strækning til
floden, som vi følger til Hanupatta landsby.
Dag 24: Hanupatta-Wanla: Ruten forsætter nedad fra Hanupatta. Vi går gennem slugter og krydser floder over broer til Pengge landsby,
og herfra
går vi videre nedad til Wanla landsby.
Dag 25: Wanla-Lamayuru: Vi forsætter opad i Shilakungdalen. Efter ca. 2 timer kommer vi til toppen af Prinkiti La, som er trekkets sidste pas.
Derfra kommer vi til Lamayuru, landsby, hvor Lamayuru Kloster, som er en af de mest betydningsfulde Gompaer i hele Ladakh, ligger.
Der er mange gamle skrifter. Vi kan slå lejr i Lamayuru.
Dag 26: Lamayuru-Leh: Fra Lamayuru til Leh er 120 km. Først besøger vi Lamayuru kloster. Så kører vi i omkring 4 timer
gennem mange landsbyer
med bygmarker
og abrikosplantager. Ankomst til hotel i Leh.
Dag 27: Sightseeing i Leh i Ladakh.
Dag 28: Med fly til Delhi.
Dag 29: Sightseeing i Delhi. Om aftenen kører vi til lufthavnen for at tage flyet til Danmark.
Dag 30: Ankomst i Danmark.
28. september. Ankomst i Danmark
| ____________________________________________________________ | |
Rejse kategori: Trekkingtur i gruppe.
Turen er placeret i: Ladakh og Zanskar. Se kort.
Afrejse: Hver dag fra 15. juni til 31. august.
Varighed: 30 dage.
Sværhedsgrad: Svær til meget svær.
| ____________________________________________________________ | |
Pris pr. person:14.880 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.
Prisen inkluderer:
1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Indenrigsflybillet Leh - Delhi.
5. Alle entreer, trekking permits, rejsetilladelser, nationalpark gebyrer.
6. Engelsktalende lokal guide.
7. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
8. Bidrag til rejsegarantifonden.
Prisen inkluderer ikke:
1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.
|