|
|
Vinter i Himalaya.
Mens det milde vintervejr fortsætter i Danmark, oplever Himalaya kulde og sne for øjeblikket.
Når det sner i Himalayas dale og landsbyer, er det ofte totalt stille udenfor, mens sneen daler ned i store hvide fnug. Indenfor i husene sidder familierne sammen omkring en varm brændeovn i et rum. Kvinderne spinder uld, og mændene har travlt med at hugge det brænde, som de har samlet i løbet af efteråret. Alle forbereder sig på, at strømmen snart bliver afbrudt, efterhånden som sneen lægger sig på elledningerne og tynger dem ned, så mobiltelefonerne bliver opladt samtidig med, at olie lamper og stearinlys holdes fremme. Vejene bliver lukket af sne, og trafikken går totalt i stå. Mange steder er der helikopter service om vinteren, men når det sner, kan helikopterne ikke flyve, og så er der ingen forbindelser til resten af verden. Alle er afhængige af hinanden og det skaber en meget hyggelig atmosfære.
Sneen bliver ofte kaldt den hvide gødning. Frugttræer, som der dyrkes mange af i Himalaya, har behov for kulde for at sætte frugt, og om sommeren fodres vandingskanalerne med smeltende sne og is højere oppe i bjergene. De organiske kokasser har også behov for sne, så de kan mineraliseres og give jorden livgivende næringsstoffer. Køer og får kan ikke komme ud på græsgangene, så de lever af tørret græs og stedsegrønne egekviste. Ja, Himalaya egen er stedsegrøn i modsætning til egen I Danmark, der er løvfældende.
Nu er de høje bjergpas totalt lukkede, stierne er sneet til, og søerne højere op er frosset til is. Vinteren giver anledning til flere fester rundt omkring i landsbyerne, hvor folk besøger hinanden, og de lokale guder bliver tilbedt i flere dage og nætter. Det er også et tidspunkt hvor hjemmebrændt vin kommer stærkt på banen. Der er ikke meget at lave udenfor, så raksi eller sharab (destilleret fra ris eller melasse) bliver drukket i store mængder.
På nordsiden af Himalaya, hvor nomaderne bor, er der ikke tradition for at samle græs. Græsset tørrer på stedet, og Yak okser og pashmina får spiser det tørre græs på sletterne. Her kommer der ikke så meget sne, men vinteren her er særlig barsk med temperaturer ned til 20 til 40 grader under frysepunktet. Hvis der falder meget sne i disse områder, er det en katastrofe for nomaderne og dyrene, fordi dyrene så ikke kan finde føde.
Mens det er koldt i Himalaya, er der meget fint vejr i lavlandet i Indien, og det er det hel rigtig tidsperiode til en tur ned til Rajasthan, Madhya Pradesh, Maharashtra og hele sydindien og Goa.
Allerede i marts begynder modige sjæle at krydse passene, og man begynder at få meldinger om mængden af sne på bjergpassene, græsforhold osv. En travl periode er på trapperne. Livet i Himalaya begynder at folde sig ud overalt, og endnu et dejligt sommer vejr er over os.
|