Kort beskrivelse
Eventyret starter allerede uden for byen Darjeeling, hvor vi frit krydser grænsen mellem Indien og
Nepal, oplever landsbyliv på begge sider af grænsen og har nogle vidunderlige trekkingdage på selve Singalila bjergkam, hvor vi har udsigt til alle verdens højeste bjerge fra Mount Everest til Kangchenjunga.
Singalila bjergkams vidunderlige stier, hyggelige landsbyer og verdens smukkeste udsigter er nogle af turens absolutte højdepunkter.
Efter flere klassisk dages trekking ankommer vi til en lille bjergby, Rimbik, hvorfra vi tager på en smuk biltur til Pemayangtse og videre til Yuksom i Sikkim. Herfra drager vi afsted på anden del af trekket efter vi
havde slappet af
i et par dage i hygglige hoteller i små landsbyer og har besøgt nogle gamle buddhistiske klostre.
Vi trekker længere ind i bjergene. Som dagene går, kommer vi tættere og tættere på Kangchenjunga og til sidst, står vi ved foden af Sikkims
helligeste bjerg, det 8593 meter høj mægtige Kangchejunga, "fem skatte i den evige sne". Helt bjergtaget, ser vi bjergets østlige facade rejse sig fra bunden af Talung gletscher.
Det store Kangchejunga trek er en kombination af to enestående smukke trek i Sikkim og Darjeeling i det nordøstlige Himalaya.
Dag til Dag plan
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Med fly og bil til Darjeeling.
Dag 3: I Darjeeling.
Dag 4: Darjeeling - Tonglu. Trek starter.
Dag 5: Tonglu - Garibans.
Dag 6: Garibans - Sandakphu.
Dag 7: Sandakphu - Phalut.
Dag 8: Phalut - Samanden.
Dag 9: Samanden - Rimbik.
Dag 10: Rimbik - Pelling.
Dag 11: Pelling - Yuksom.
Dag 12: Yuksom - Sachen.
Dag 13: Sachen - Tsoka
Dag 14: Tsoka - Dzongri.
Dag 15: Dzongri - Thangsing.
Dag 16: Thangsing - Lamune.
Dag 17: Lamune - Goecha La - Lamune.
Dag 18: Lamune - Kukurchong.
Dag 19: Kukorchong - Tsoka.
Dag 20: Tsoka - Yuksom. Trekket slutter.
Dag 21: Yuksom - Kalimpong. Trekket slutter.
Dag 22: I Kalimpong.
Dag 23: Med fly til Delhi.
Dag 24: Sighrseeing i Delhi og hjemrejse.
Dag 25: Ankomst i Danmark.
Turen kan udvides med besøg til Taj Mahal mm.
| ____________________________________________________________ | |
| ____________________________________________________________ | |
31. marts. Afrejse: Afrejse om morgenen fra Kastrup med ankomst i Delhi lufthavn sent om aftenen.
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til et godt, centralt beliggende hotel.
1. april. Langs Himalaya til Darjeeling: Om morgenen kører vi til indenrigslufthavnen i Delhi,
hvorfra vi flyver til Bagdogra, som er udgangspunkt for mange spændende rejsemål i Østindien,
Sikkim, og Bhutan.
Under den 2 timer lange flyvetur langs Himalaya kan vi se mange af Himalayas højeste bjergtinder fra Trisul og
Nandadevi i nordvest til Dhaulagiri, Annapurna, Manaslu, Langtang, Cho Oyu, Everest, Lhotse,
Makalu mod nord, og til sidst kan vi se den massive Kangchenjunga mod øst, før vi lander i
Bagdogra. Hvis sigtbarheden er lav, må man vente lidt, før man ser Himalayas sneklædte tinder.
Fra Bagdogra lufthavn kører vi 4 til 5 timer til Darjeeling. I løbet af turen forlader vi sletternes
rismarker og kokospalmer og kører videre langs bjergskråninger dækket af teplantager til Kurseong,
som ligger på en bjergsadel. Her nyder vi en frisk kop Darjeeling te, før vi fortsætter til Ghoom, der
ligger i 2438 meters højde. Så flader vejen lidt ned til selve Darjeeling by (2134 meter), hvor vi
overnatter i det meget behagelige traditionelle hotel Windamere.
Dag 3. Darjeeling og omegnen: Efter en afslappet morgenmad tager vi afsted på en sightseeing tur i Darjeeling. Vi bruger formiddagen på at besøge en af Darjeelings traditionelle tefabrikker og teplantager, og vi besøger det prestigefyldte Himalayan Bjergbestignings Institut, hvor der bl.a. er et spændende museum om bjergbestigningens tidlige dage, og en lille zoologisk have med sneleopard, rød panda osv. Efter frokost kan man udforske byens små gader, og nyde en køretur med et lilleputtog til Ghoom og tilbage.
3. april. Darjeeling - Tonglu: En kort Jeeptur på ca. en time bringer os til en lille landsby, der hedder
Maneybhanjang (2130 meter), som ligger på grænsen mellem Indien og Nepal. Her møder vi vores
trekkingstab, og hestene, der skal bære baggagen. Vi begynder med at gå opad ad en stejl jeepvej,
som siksakker 600 meter op til et lille tehus, hvor vi stopper og får frokost. Efterhånden bliver vejen
mindre stejl, og vi kommer gennem ege og rododendronskov og frem til Meghma og Tonglu (3070
meter). Fra Tonglu er der fine udsigter til Darjeeling by fra den ene side og til Kangchenjunga
bjergkæden fra den anden side. 5 timers gåtur.
4. april. Tonglu - Garibans: Efter morgenmaden har vi en kort og let gåtur til landsbyen Garibans,
der ligger i en bambusskov. I begyndelse går vi ad en flad sti, som tager os forbi en lang buddhistisk
hellig stenvæg (månæ) og videre til Nepals grænse - en af de få fredelige grænsekrydsninger, hvor
man går frem og tilbage mellem Indien og Nepal uden nogle formaliteter. Efter en tepause i Nepal
går vi ned ad en sti tilbage til Indien, og kommer tilbage til Garibans landsby (3206 meter) tidligt på eftermiddagen.
5. april. Garibans - Sandakphu: Garibans landsby og trekket videre til Sandakphu er interessant for
fugleelskere, da man kan se mange fuglearter fra stien. Ind i mellem følger vi en jeepvej, og vi går
gennem rododendronskov til landsbyen Kalpokri, hvor der er en mørkegrøn lille sø, som er prydet
med bedeflag.
I Kalpokri stopper vi og får frokost i et behageligt tehus, og bagefter går vi stejlt opad til Sandakphu,
der ligger på Singalila bjergkammen. Sandakphu ligger på 3636 meters højde, og herfra er der flotte
udsigter til Kangchenjunga, Jannu, Makalu, Everest, Lhotse, Nuptse og andre Himalayatinder i
Sikkim og Bhutan. 7 timers gåtur.
6. april. Sandakphu - Phalut: I dag starter vi lidt tidligt, fordi vi har en lang og spændende etape
foran os. Stien går lidt op og ned på toppen af den mest spektakulære del af Singalila Ridge. Der er
nogle fantastiske udsigter til Himalayas bjergtinder hele dagen. Trekket på Singalila med de
storslåede udsigter, åbne landskaber med Arundalen i Nepal mod vest, Sikkim og Bhutans bjerge
mod øst og det massive Kangchenjunga, verdens tredjehøjeste bjerg på 8598 meter i forgrunden, er
simpelthen ikke til at slå. Lejr i Phalut (3420 meter). 7 til 8 timers gåtur.
7. april. Phalut - Samanden: Vi tilbringer den første del af trekket på Singalila Ridge, og senere
begynder vi på nedstigningen, som går gennem rododendron- og magnoliaskov til Samanden, hvor
der er en vidunderlig lejrplads i 2500 meters højde i nærheden af en lille bitte landsby i skoven. 5
timers gåtur.
8. april. Samanden - Rimbik: En nedadgående sti tager os til bunden af Sri Khola dalen. Herfra er
går vi opad gennem tæt skov i Singalila National Park til Rimbik (2300 meter). Det er en spændende
dag, hvor vi har mulighed for at gå gennem uberørte områder i Østhimalaya, og gennem små
landsbyer på bjergskråninger, hvor vi oplever det lokale liv på tæt hold. Vi overnatter i hotel Sherpa
i Rimbik. Det lille hotel er ejet af en venlig sherpafamilie. 6 til 7 timers gåtur.
9. april. Rimbik - Pemayangtse: Vi får tidlig morgenmad, og så tager vi afsted på en lang køretur
gennem teplantager til Pemayangtse (2090 meter). Pemayangtse har en god beliggenhed, hvorfra der
er flotte udsigter til Kangchenjunga og Sikkimbjergene. Der er også et berømt kloster fra
buddhismens Nyingmapa tradition. Det er en af de vigtigste gompaer i Sikkim. Der bor ca. 100
munke i klosteret, og det indeholder også mange af buddhismens uvurderlige symboler og ikoner.
Overnatning i hotellet.
Vi tilbringer en afslappende aften i hotellet og ser Kangchenjungas farve blegne i skumringen.
Første del af trekket er nu slut. Dem som kun skal trekke hertil kører tilbage til Kalimpong på dag
11. Se dag 22 til 25 for videre program.
10. april. Pemayangtse - Yuksom: Resten af gruppen kører til Yuksom. Efter et besøg til
Pemayangtse klosteret kører vi ca. 3 timer gennem en lavt beliggende dal til den dejlige Yuksom
landsby. Historien siger at munken Lhatsun Chempo ankom til Yuksom landsby fra Tibet, efter at
Kangchenjunga havde vist ham vejen. Her mødte han to andre munke, og sammen fandt de
Phuntsog, som i følge Guru Rimpoches spådom skulle blive Sikkims første Chogyal (Dharma
konge). Ifølge Guru Rimpoches spådom skulle Sikkim også blive buddhistisk. Lidt højere oppe fra
Yuksom ligger Dubdi kloster, som er fra 1701 og det ældste kloster i Sikkim.
Vi begynder vores trek fra Yuksom næste dag.
11. april. Yuksom - Sachen: En rimelig flad sti gennem en varieret skov med mange forskellige
træarter, bambus, små vandløb og hængebroer bringer os til et lille fladt sted, Sachen, som ligger
midt i skoven. Her slår vi lejr. Ca. 3 timer vandring.
12. april. Sachen - Tsoka: Vi fortsætter et lille stykke tid ad den flade sti, før vi krydser Prek Chu
floden over en hængebro. Så starter vi på en stejl stigning op til en lille landsby, som hedder
Bakhim. Her er der mange små tehuse, og en dejlig kop te her giver os energi til at fortsætte opad til
Tsoka (2950 meter). I gamle dage var Tsoka en Lepcha landsby. Lepchaerne er den oprindelige
befolkningsgruppe i Sikkim. Nu finder man også tibetanske tilflyttere i Tsoka. På klare dage kan
man stadig se Darjeelings lys om natten. Mod nord kan man se det 6770 meter høj Pandim bjerg. Ca.
4 timers vandring.
13. april. Tsoka - Dzongri: Vi går igennem Tsoka, forbi en lille sø prydet med bedeflag og fortsætter
vores stigning ad en meget velholdt sti, først igennem nåleskov og senere gennem en hel masse
rododendronbuske og træer af mange forskellige typer. Der findes over 300 forskellige
rododendrontyper i Sikkim. Efter ca. 2 til 3 timer kommer vi til et større åbent sted, som hedder
Phedang. Her stopper vi og spiser frokost mens vi nyder udsigten til Pandim, Narsingh og Joponu
bjergene, som nu er meget tættere på. Efter frokost er der igen 2 til 3 timers stigning til vores lejr i
Dzongri (3990 meter). 5 til 6 timers vandring.
14. april. Dzongri - Thangsing: Tidligt om morgenen går vi lidt højere op til et udsigtspunkt, hvorfra
man kan nyde solopgangen over Kangchenjunga (8593 meter) og flere andre bjergtinder som
Rathong (6683 meter), Kokthang (6150 meter), Kabru Dome (6604 meter) og Forked Peak (6116
meter). Så går vi tilbage til vores lejr og spiser morgenmad. Vi starter vores tilnærmelse til
Kangchenjunga med at gå op på en lille bjergkam. Stien fortsætter højt op, og her er der kun små
rododendron- og juniperbuske, og så er der nogle fantastiske udsigter til Himalayas bjerge. En stejl
nedstigning bringer os tilbage til Perk Chu floden, som vi krydser på højre side, og så er der kun en
lille times tid tilbage før, vi kommer frem til vores lejrplads i Thangsing (3900 meter). 3 til 4 timers
vandring.
15. april. Thangsing - Lamune: I dag venter der os en kort og let etape på 2 til 3 timer til Lamune.
Herfra begynder morænen fra Onglathang gletscher. Vi kan allerede se stien på vej til Goecha La. Vi
nyder en varm frokost, og slapper af resten af dagen, eller vi går en kort tur i området. Næste dag
skal vi starte tidligt.
16. april. Til Goecha La og tilbage: Vi spiser en let morgenmad inden kl. 4 om morgenen, og vi får
udleveret en større frokostpakke. På mindre end en time kommer vi til den hellige sø Sunghmoten,
som også hedder Samiti søen. Stien fortsætter langs højre side af søen. Efter et par timers stigning
kommer vi til vores første udsigtspunkt mod Kangchenjunga og Goecha La toppen. Vi kan se ruten
gennem Onglathang gletschermorænen. Efter en kort pause her går ruten gennem Zemathang til
Goecha La toppen (4900 meter) Hele dagen er vi bogstaveligt talt i skyggen af det massive
Kangchenjunga bjerg. Lidt efter Goecha La ser vi Kangchenjungas østlige facade rejse sig lodret op
4500 meter fra bunden af Talung gletscher.
Vi nyder udsigten i total stilhed, før vi tænker på billeder eller andre ting. Senere serveres der
frokost, måske en kop te eller kaffe, og vi siger farvel til Kangchenjunga, "fem skatte i den evige
sne", og kommer tilbage til vores lejr i Lamune. 7 til 8 timers vandring.
17. april. Lamune - Thangsing: I dag er der tid til at reflektere over oplevelserne. Vi har en afslappet
morgen, og vi kommer frem til lejrpladsen i Thangsing om eftermiddagen. 2 timers vandring.
18. april. Thangsing - Tsoka: I dag kommer vi tilbage til Perk Chu floden, og herfra følger vi en lille
sti gennem rododendronbuske til Phedang. Her tilbereder vores kok en dejlig frokost, før vi
fortsætter ned til Tsoka. 6 til 7 timers vandring.
19. april. Tsoka - Yuksom: Vi bruger 5 til 6 timer på at gå til landsbyen Yuksom. Så er trekket slut.
Vi forbereder os til en aftenfest med vores stab.
20. april. Yuksom - Kalimpong: Vi besøger det historiske kloster i Tashiding, før vi kommer ned til
Jorethang og Teesta floden, og herfra kører vi op til Kalimpong. Kalimpong har historisk set været
en handelsby for handlende fra Tibet, Bhutan, Sikkim, Nepal og Bengal. Det tempererede klima, de
fine udsigter, de smukke klostre og den afslappede lillebys atmosfære gøre Kalimpong til det ideelle
sted at slappe af. Vi bor på det behagelige Himalayan Hotel, som stadig har en atmosfære fra
kolonitiden i Indien.
Hotellet var familiehjem for David Macdonald, som var med på en britisk ekspedition til Tibet med
Francis Younghusband i 1904. Senere blev David Macdonald britisk politisk officer med ansvar for
Sikkim og relationerne mellem britisk Indien og Tibet. Han omdannede sit store familiehjem til
Himalayan Hotel efter han blev pensioneret, og hotellet har været i Macdonald familiens eje siden.
Hotellet har været hjem for mange Everest ekspeditioner fra Mallory og Irvines tid i 1920'erne til
Edmund Hillary og Tenzing Norgay.
21. april. Kalimpong: Kalimpong ligger på en bjergkam med Rangit floden til en side og Reli floden
til den anden. Vi bruger dagen på at udforske Kalimpong og omegn og måske besøge en af de mange
berømte planteskoler. Kalimpong området er hjem for mange slags orkideeer og rododendron. Efter
frokost kan vi udforske byens spændende basarområde. Tilbage til Himalayan Hotel.
22. april. Kalimpong - Bagdogra - Delhi: Vi nyder en afslappet morgen i Kalimpong, og så kører vi
40 km til Bagdogra lufthavn og flyver tilbage til Delhi.
23. april. Sightseeing i Delhi og hjemrejse: Delhi er på alle måder en millionby. Der er et vældigt
leben og ved første øjekast, kan alt synes kaotisk, men giver man sig lidt tid, opdager man, at den har
sin helt egen orden. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som
er Mahatama Gandhi's memorial. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en
tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storheds tid. Turen fortsætter forbi India
Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i
verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddag
kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står
majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om
aftenen kører vi til Delhi lufthavn og flyver tilbage til Danmark.
24. april. Ankomst om morgenen i Danmark.
| ____________________________________________________________ | |
Rejsekategori: Trekkingtur i gruppe.
Turen er placeret i: Sikkim og Darjeeling. Se kort.
Afrejse: 31. marts og 28. oktober 2012.
Varighed: 25 dage.
Sværhedsgrad: Moderat til svær.
| ____________________________________________________________ | |
Pris pr. person:18.980 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.
Prisen inkluderer:
1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Indenrigsflybillet Delhi - Bagdogra t/r.
5. Alle entreer, trekking permits, rejsetilladelser, nationalpark gebyrer.
6. Dansktalende rejseleder og guide.
7. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
8. Bidrag til rejsegarantifonden.
Prisen inkluderer ikke:
1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.
|