Magical Himalaya
Ture og datoer Tilmelding Download brochure Nyhedsbrev Kontakt os Nyt fra Himalaya
Forside
Sundhed
Service på trek
Sikkerhed
Information
Trekking-områder
Pakkeliste
Fotogalleri
Om os
Mød os
Links


































På Nomadernes Rute til Markha Dalen

Kort beskrivelse
Dette pragtfulde trek tager os fra Lingtis sletter i det sydlige Ladakh til Karnaks nomade område og herfra videre til Markha dalen over Zalung Karpo La. Dette trek er gennem varierede landskaber med både landsbyer og spændende natur. Vi starter på Lingtis sletter, hvor hyrderne fra Kangra kommer med deres dyr om sommeren, og derfra går vi videre over Morang La Pas til Kharnak, som er domineret af nomader.

Vi kommer forbi nomadernes sommersætre, hvor de passer deres yak og får, og vi kommer gennem deres vinterlandsbyer, som er så enkle, at man skal se dem for at tro, at man kan leve med så lidt. De bliver også kun brugt i en kort tid i den kolde, barske vinter, og der hjælper det ikke at bygge store flotte huse, hvis man skal kunne holde varmen. Undervejs kan det være tørt og støvet, og pludselig dukker der en landsby frem midt i grønne marker og græsgange. Det er en vidunderlig oplevelse, og det er selvfølgelig ofte her, vi gør holdt for natten, fordi der er dejligt at være, og fordi der er vand.

Senere går vi langs floder, der bugter sig gennem stejle grønne slugter, og vi krydser floderne flere gange. Vi kommer over adskillige pas, der alle på toppen er prydet med buddhistiske bedeflag, som blafrer i vinden.

Så når vi frem til Markhadalen, hvor landsbyen Hankar byder os velkommen. Nu er vi kommet til et område, hvor landsbyerne mere er baseret på landbrug, og vi kan tydeligt fornemme forskellen på nomadernes og de mere fastboendes liv. Vi har endnu et par pas foran os, før vi når frem til Stok og Leh.

Dette pragtfulde trek over sletter og gennem ørkenagtige landskaber, gennem slugter og floder og over flere pas gennem nomadernes områder og frem til Markha dalens mere etablerede landsbyer er et spændende trek i det indiske Tibet, som Ladakh også kaldes.

Se billeder fra trekket

Rejsekategori: Individuelt trek
Bedste tid: 1. juli til 15. september
Sværhedsgrad: Krævende til meget krævende
Pris: 13.740 kr. pr. person
Turlængde: 23 dage

Dag for dag rejseplan
Dag 1: Afrejse-ankomst Delhi. Afrejse om morgenen fra Kastrup med ankomst i Delhi lufthavn sent om aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til et godt, centralt beliggende hotel.
Dag 2: Delhi-Naggar. Fra millionby til bjerglandsby. Sent på eftermiddagen kører vi afsted fra Delhi i en god airconditioneret bus mod Naggar i Kullu dalen, som også kaldes "Gudernes Dal". Undervejs kører vi over de flade indiske sletter, hvorfra Himalaya lige pludselig rejser sig. Vi kører igennem Himalayas yderste bjergkæder og derfra videre gennem Beas slugten til Naggar (1750 m.o.h.).
Dag 3: Ankomst i bjergene. Vi kommer frem til den lille bjerglandsby Naggar om morgenen. Naggar er en spændende lille landsby med mange, flotte templer. Den har tidligere været hovedstad i Kullu kongerige i mange hundrede år, og fra den tid stammer et gammelt palads, som det er værd at se. Dagen bruges til at se Naggar og til at hvile sig efter rejsen.
Dag 4: Hvile og forberedelse. I dag tager vi på en lille vandretur i omegnen af Naggar. Vi kommer gennem en dejlig natur og gennem flere små, maleriske landsbyer. Vi skal også gøre os klar til at begynde vores trek.
Dag 5: Naggar-Sarchu. Vi kører til Sarchu i Ladakh, hvor trekket starter. At sige at bilturen er spændende, er en underdrivelse. Det er en helt unik tur, og det er en fantastisk oplevelse at køre over bjergpassene og se de store skift i natur, levevis, sprog, religion osv. Det er også en forsmag på de kommende oplevelser på trekket i Ladakh Himalaya.
Dag 6: Sarchu-Brandy Nallah-Takh-Tso Masik. I dag krydser vi Sarchu floden og starter på trekket. Derefter følger vi Tsarap floden, og det er også ved siden af den at vi slår lejr.

Slugter i Kharnak

Dag 7:Tso Masik-Morang La base. Vi går et stykke tid langs Tsarap floden, før vi drejer nord i en meget snævre slugt, som langsomt åbne sig. Her er vores lejr, hvorfra vi skal begynde vores stigning mod Morang La.
Dag 8: Morang La base-Morang La-River camp. Stigningen op mod Morang La pas et meget stejlt og tage op til 5 timer til at nå toppen af passet, som er 5300 meter højt. På den anden side er der lige så stejl ned til en lille græs enge ved en lille flod, hvor vores lejr er for idag.
Dag 9: River camp-Lun-Yakbu. Fra vores lejr stiger vi ca. 50 meter op til et ørkenagtig landskab. Ca. 2 timers gang herfra bringer os til et meget dramatisk landskab med kobber og gyldne brune bjergsider, mens vi kigger ned til blå floder med små grønne oase langs deres bredder. Senere krydser vi disse floder til vores skøn lejrplads i et pragtfild enge i Yakbo.
Dag 10: Yakbu-Sangtha-Lungmo Che. Vi starter dagen med at krydse Zara floden og fortsætter langs Zara floden i nogle timer før vi kommet til et smukke udsigt mod mange buddhistiske chhorten byggede af nomader. Her krydser vi Zara floden en gang til og går ind i et vidunderlig klippeagtig landskab til toppen af et bjergkam. Her flader dalen ud og vi forsætter et langsomt stigning mod nomade landsby Lungmo Che. Herfra kan vi se Yar La passet, som vi skal krydse det næste dag.
Dag 11: Lungmo che-Dat. Fra Lungmo Che er der en relativ kort stigning mod Yar La passet (5000 meter). Yar La betyder sommer pas på lokalt sprog. På den anden side af passet ændrer terrænet sig og bliver helt ørkenagtigt, og sådan ser det ud på resten af ruten op til Dat landsby, hvor grønne enge byder os velkommen, og hvor vi slår lejr.
Dag 12: Hvile dag i Dat. Hvildagen kan flyttes til en anden dag på trekket efter behov.
Dag 13: Dat-Sorra. Trekket fortsætter gennem nogle fantastiske slugter, forbi buddhistiske chortens og små pilebuske langs Chang Chu floden. Efter ca. 3 timer krydser vi floden og bevæger os ind i en side slugt, som senere åbner sig ud i en bredere dal ved Sorra. Lidt efter Sorra slår vi lejr ved foden af Zalung Karpo La passet.
Dag 14: Sorra-Zalung Karpo-Hankar I dag går ruten over Zalung Karpo La pas (5250 meter). Fra passet er der fine udsigter mod Stok bjergkæden og mod mange bjergtinder som f.eks. Kang Yatse. På vejen ned fra passet går vi langs floden Zalung Karpo Chu,som vi krydser flere gange, inden vi til sidst når frem til vores lejr lige før Hankar landsby i Markha dalen.

Vild rosen busk i Markha Dalen

Dag 15: Hankar-Markha. Efter 1 times gang når vi frem til Markha Dalen, hvor vi kan se de første huse i Hankar og grønne bygmarker. Vi fortsætter langs Markha floden forbi Umlung landsby til Markha landsby.
Dag 16: Markha-Skiu. Vi fortsætter langs Markha floden. Stien følger dalbunden, hvor der er flotte vilde rosenbuske og stejle klipper. Ind i mellem kommer vi forbi enkelte huse og grønne marker. Efter 6- 7 timers gang når vi til Skiu landsby, hvor der er en lejr plads i nærheden af Markha floden.
Dag 17:Skiu-Yurutse over Gandha La. Fra skiu kan man gå mod vest langs floden til Chilling, hvor man møder Zanskar floden, eller man kan, som vi gør, gå mod nord mod Leh. Stien stiger langsomt op til Shingo landsby, hvorfra man kan se ruten til Gandha La paset. Der er en jævn, lang stigning op til passet. Fra Gandha La toppen kommer vi ned til Yurutse, hvor vi slår lejr.
Dag 18:Yurutse-Stok la base. Fra Yurutse forsætter vi ned til Rumbak, og herfra går vi op mod Stok la passet. Vi slår lejr ved passets base.
Dag 19:Stol La base-Stok La-Leh. I dag stiger vi til toppen af Stok La, hvor fra vi kan se Stok Kangri og Ladakh bjergkæden. Senere kommer vi til Stok landsby, og vi besøger Stok Palads, hvor kongefamilien bor. Om aftenen kører vi til Leh
Dag 20: Leh. Sightseeing i og omkring Leh. Der er flere historiske klostre (Gonpa) omkring Leh. Leh bazar er også spændende.
Dag 21:Leh-Delhi.Spektakulær fly tur over Himalaya til Delhi. Vi flyver over hele bredden af Himalaya til Delhi.
Dag 22:Delhi. Sightseeing i Delhi. Delhi er et stort og meget spredt by. Vi organiserer et sightseeing tur til at se på mange særværdigheder i byen. Man kan også vælger at se på byens mange butikker eller andet man er interesseret i. Om aftenen kører vi til lufthavnen.
Dag 23:København. Ankomst til Danmark.





























Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.

Prisen inkluderer:
1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Al hotel ophold med morgenmad.
3. Indenrigsfly Leh - Delhi.
4. Al transport efter ankomst i Indien.
5. Alle entreer, trekking permits, rejse tilladelser, national park gebyrer.
6. Engelsktalende lokal guide på trek.
7. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
8. Bidrag til rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:
1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og Visum gebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.


© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740