Kontakt Mød os Om os Nyhedsbrev
Forside Tilmelding Praktisk info Nyt fra Himalaya Download brochure Slideshow

Opdag Himalayas Gemte Dale - Kinnaur til Spiti trek
______________________________________________________________

Detaljeret rejseplan Se det på kort Tur information Pris information
______________________________________________________________

Kort beskrivelse
En kombination af et fantastisk trek og en storslået kulturrejse i nogle af Himalayas mest fjerntliggende områder, Kinnaur og Spiti. Området ligger i delstaten Himachal Pradesh langs den tibetanske grænse.

Vi lander i Delhi, Indiens hovedstad, og derfra tager vi til Shimla, som var Indiens sommerhovedstad i kolonitiden. Turen fortsætter på bjergkamme og langs bjergskråninger dækket med tæt skov, gennem små bjergbyer og æbleplantager. Der er fine udsigter til Himalayas sneklædte tinder det meste af tiden. Senere kører vi langs den brusende Satlujflod til Kinnaur - et område hvor hinduismen langsomt mister inflydelse mens tibetansk buddhisme tager over.

På vores trek krydser vi Himalayas Srikhand bjergkæde fra Kinnaur til Spiti over det ca. 4850 meter høje Wang Khango pas. Når man kommer til Spiti, føles det som om, man er kommet til en anden verden. Alt er anderledes, end hvad vi tidligere har oplevet i Kinnaur og Shimla. Spiti er fulstændig tibetansk buddhistisk, og der er klostre fra gammel tid, som er ældre end noget andet sted i verden. Nogle af dem er faktisk de ældste ekisterende buddhistiske klostre i deres oprindelige form.

På denne tur oplever vi den mangfoldighed af religioner og kulturer, der er en uadskillelig del af indisk Himalaya. Vi besøger smukke hinduistiske templer og majestætisk beliggende buddhistiske klostre midt i Himalayas smukke og barske natur.

Dag til dag plan
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Med tog og bil til Shimla.
Dag 3: Shimla - Sarahan.
Dag 4: Sarahan - Kafnu. Trekket starter.
Dag 5: Kafnu - Mulling.
Dag 6: Mulling - Kara.
Dag 7: Kara - Fushtiaring
Dag 8: Fushtiaring - Ghurghur
Dag 9: Ghurghur - Mudh. Trekket slutter.
Dag 10: Mudh - Shitchling.
Dag 11: Shitchling - Takcha.
Dag 12: Takcha - Naggar
Dag 13: Turist byen Manali og til Delhi.
Dag 14: Ankomst i Delhi.
Dag 15: Sightseeing i Delhi og hjemrejse.
Dag 16: Ankomst i Danmark.


Turen kan udvides med besøg til Taj Mahal mm.
____________________________________________________________

KortTilbage til toppen

Se det på et større kort

____________________________________________________________


Detaljeret RejseplanTilbage til toppen

14. juli. Afrejse fra Danmark og ankomst i Delhi: I ankommer til Indira Gandhi International Lufthavn i Delhi. I bliver modtaget i lufthavnen af vores repræsentant og kørt til jeres hotel.

15. juli. Delhi – Shimla: Shimla var sommerhovedstad i britisk Indien fra 1864 til 1947. Hvert år flyttede regeringen deres hovedkvarter fra Calcutta (senere Delhi) til Shimla i april og migrerede tilbage til lavlandet i oktober eller november. Mange engelske officersfamilier brugte længere tid i Shimla, mens funktionærerne sled i den ekstreme hede og støvede indiske sommer. Det var tider, hvor Shimlas gågade, som hedder ”The Mall”, blev regnet for en af de fineste gågader i verden på højde med gader i London og Sankt Petersborg. Der var masser af sociale aktiviteter og romantik. I dag er Shimla hovedstad i delstaten Himachal Pradesh i Nordindien. Himachal Pradesh er en af Indiens smukkeste delstater. Den ligger i Himalayas vældige bjerge med brusende floder, og den repræsenterer en mangfoldighed af Himalayas kulturer og religioner samt nogle af Himalayas mest uberørte og fantastiske smukke dale. Mod nord ligger Ladakh, mod øst Tibet, og det indiske lavland grænser op mod syd og vest. Vi starter vores rejse til Shimla med at køre i tog i 4 timer over det indiske lavland, indtil vi kommer til Himalayas yderste kant. Herfra kører vi videre gennem bjergene til Shimla i bil og ankommer i Shimla (2130 m.o.h.) om eftermiddagen. Vi bruger tid på at se nogle af de gamle kolonibygninger i Shimla og nyder en gåtur på ”The Mall”, hvor man let kan forestille sig, hvordan livet må have været i det 19. århundrede.

16. juli. Shimla – Sarahan: Fra Shimla skal vi køre 117 km til Sarahan. Det er en fantastisk smuk køretur, synes vi selv, hvor vejen fortsætter i ca. 2500 meters højde på en bjergkam, mens små landsbyer og æbleplantager ruller forbi. Bjergskråningerne er dækket af ceder, Himalaya ege, kastanie og ahorn, og om efteråret giver det et flot farvespil med de sneklædte bjergtinder i horisonten. Efter ca. 65 km, befinder vi os på 2800 meters højde i Narkanda. Fra Narkanda kører vi ned til 700 meters højde til den mægtige Satluj floden. Floden har sit udspring i Tibet mod nordøst. Nu skal vi følge Satluj floden i et par dage videre gennem bjergene. I løbet af dagen kommer vi til en lille landsby, som hedder Jeori, hvorfra vi kører op til bjerglandsbyen Sarahan, som var hovedstad i Bushahr kongeriget, som i sine velmagtsdage regerede området fra Shimla til Spiti. En af de nuværende efterkommere har været delstatsminister i mange år, og er nu minister for stål i federal regeringen i Delhi. Midt i Sarahan landsby ligger der et imponerende tempel, som er dedikeret til Bhima Kali gudinden, som også fungerede som guddommelig protektor for den tidligere kongefamilie. Vi overnatter i det fantastisk beliggende Hotel Srikhand i Sarahan, hvorfra der er udsigt til Srikhand bjergkæden, som adskiller Kinnaur fra Spiti.

17. juli. Sarahan – Kafnu: Vi kører ned til Jeori, hvorfra vi fortsætter langs Satluj floden. Vi er nu i Kinnaur, et område i Himalaya, hvor hinduismens indflydelse fra syd bliver mindre og mindre, samtidig med at den tibetanske buddhisme får en mere og mere central rolle, jo længere nordpå, man bevæger sig, indtil man kommer til Spiti som er fuldstændigt tibetansk buddhistisk. Kinnaur er et enormt klipperige. Satlujfloden flyder nede i dalen, og lodrette klipper rejser sig flere hundrede meter op fra floden. Vejen er hugget ud i disse lodrette klipper og er i sig selv et imponerende bygningsværk. De fleste beboede områder i Kinnaur ligger højere oppe fra floden, hvor hældningerne er venligere eller langs de mange sidedale med flad bund og kæmpemæssige græsningsarealer højere oppe, omringet af sneklædte tinder fra ”The Great Himalaya Range” (Den Store Himalaya Bjergkæde). I løbet af formiddagen ankommer vi til Wangtu, hvorfra vi kører ind i en af Wangarflodens sidedale. Vi starter med at køre op fra floden gennem mange hårnålesving. Så kører vi ind i Wangardalen og ankommer til Kafnu landsby. Trekket starter fra Kafnu næste dag. Vi møder vores trekkingmandskab, som allerede har slået teltene op på en græseng. På den anden side af floden kan vi se Yangpa landsbyens mange huse med buddhistisk bedeflag. Vi nyder en hyggelig eftermiddag og aften i Kafnu.

18. juli. Kafnu – Mulling: Vi krydser Wangarfloden over en bro på højre side og begynder at gå langs den brusende flod. Stigningen er langsom i starten. Så kommer der en stejl sektion gennem tæt fyrreskov, indtil vi kommet til en eng med en vandkilde i midten. Herfra er der en mindre stigning, indtil vi igen møder Wangar floden på en pragtfuld og storslået græseng i Mulling. Floden flyder stille midt i engen, ,og vi slår lejr her.

19. juli. Mulling – Kara: Stien fortsætter gennem Mulling engen, og senere stiger den langsomt gennem et område med birketræer og buske. Efter et par timer kommer der en stejl stigning på ca. 150 meter. Så drejer vi mod højre og efter en times pragtfuld vandring gennem engen Kara, kommer vi til vores lejr. Vi er nu ret tæt på Srikhand bjergkæden, som adskiller Spiti fra Kinnaur.

20. juli. Kara – Fushtiaring: I har vi igen en kort etape, som bringer os til passets basecamp. Fra Kara engen drejer vi til venstre langs en lille sideflod. Efter 2 til 3 timers stigning kommer vi til Fushtiaring. Vi er nu på 3950 meters højde. Vi slapper af om eftermiddagen og gør os klar til en krævende etape over Wang Khango pas næste dag.

21. juli. Fushtiaring – Ghurghur over Wang Khango pas: Denne dag er trekkets mest krævende dag, og vi starter tidligt. Stigningen mod passet starter meget stejlt og føles meget hård. Efter den første meget stejle og lange sektion, kommer der flere korte stigninger, indtil vi når op til det 4890 meter høje Wang Khango pas. Herfra er der nogle vidunderlige udsigter Himalayas bjergtinder i Spiti og Kinnaur. Fra passet ser vi mod Pindalen i Spiti. Landskabet har totalt skiftet karakter, og Kinnaurs skovklædte bjergskråninger har nu givet plads til Spitis barske og golde klipper og sneklædte tinder. Spiti bliver også refereret som den tibetanske dal, da den i gamle dage var en del af det vesttibetanske kongerige Guge. På den anden side af passet fortsætter vi nedad over sne, is og løse sten, indtil vi kommer til bunden af dalen. Herfra følger vi floden i ca. 2 timer, indtil vi kommer til vores lejrplads i Ghurghur. Man føler sig godt udmattet og træt efter en strabadserende dag med mange oplevelser.

22. juli. Ghurghur – Mudh: Fra Ghurghur går stien langs skråninger, gennem flade sletter og over et par floder, indtil vi kommer til Mudh, som er den første landsby i Pindalen i Spiti. Man bliver overrasket over, at her kan være så forskelligt fra Kinnaur. Sprog, religion, husstil, landbrug, alt er imponerende anderledes. Vi slår lejr ved siden af Pinfloden. Vores trek er nu slut, og vi skal af sted på en jeepsafari gennem Spiti.

23. juli. Mudh – Dhankar – Tabo – Shitchling: Vi kører gennem Pindalens mange små landsbyer og besøger et buddhistisk kloster i Kungri, som tilhører buddhismens Nyingmapa sekt. Vores rejse fortsætter gennem Pindalen, indtil vi møder Spitis hoveddal, hvor vi besøger Dhankar klostret, og den nærliggende Dhankar landsby, og vi nyder de skønne udsigter mod Spiti og Pindalen mod nord og den sneklædte majestætiske og smukke Manerang bjergtinde mod syd. Dhankar kloster er et herligt udsigtspunkt, og i gamle dage var det Spitis herskers residens. Vi kommer frem til vores lejr i Shitchling og nyder frokosten her, og om eftermiddagen besøger vi Tabo klostret. Tabo kloster er det ældste eksisterende tibetansk buddhistiske kloster i verden i sin oprindelige form, og det er et ”world heritage site”. Det er et rustikt kloster, der er mere spirituelt fangende end arkitektonisk. De høje lervægge, der omgiver det, og de lave bygninger afslører intet om de uvurderlige vægmalerier og statuer, som viser sig for en, når man går indenfor og lyser rundt med en lommelygte. Elektricitet er ikke indlagt og heller ikke tilladt. Om aftenen tager vi tilbage til vores lejr i Shitchling.

24. juli. Shitchling – Kaza – Ki – Takcha: Vi starter dagen med at køre ca. en time gennem Spiti til Kaza, som er hovedstad i Spiti. Vi bruger lidt tid på at udforske byens små og spændende gader, mens køkkenfolkene laver indkøb til aftenens fest, som vi holder, fordi det er vores sidste overnatning i teltlejr. Efter Kaza kommer vi til det spektakulært beliggende historiske Kee kloster. Det myldrer med munke, det har sin egen munkeskole og nogle flotte templer, og fra toppen er der en ganske betagende udsigt udover marker, landsbyer og floddale. Om eftermiddagen kører vi gennem nogle af Spitis højest beliggende landsbyer til en bred floddal, hvor Spitifloden har sin oprindelse, og her slår vi vores sidste lejr.

25. juli. Takcha – Rohtang – Naggar: Vi kører op til toppen af det 4551 meter høje Kunzam pas. Her stopper vi og besøger et tempel, som er helligt for både hinduer og buddhister, og som er dedikeret til gudinden Kunzam. Fra Kunzam pas kører vi gennem Chandradalen i et fantastisk barskt og stenet område. Vi kan se en masse hængende gletschere, og i bunden af dalen løber den brusende Chandraflod. Så kører vi op mod Rohtang pas, og herfra kommer vi over til den frodige og smukke Kulludal, som også hedder "Gudernes Dal". Vi har været en hel rundtur i det vidunderlige Himalaya.

26. juli. Turistbyen Manali og til Delhi: Vi besøger turistbyen Manali, kigger på byens mange butikker og spiser frokost på en restaurant. Om aftenen tager vi en behagelig airkondtioneret bus til Delhi.

27. juli: Vi ankommer i Delhi om morgenen og tjekker ind på vores hotel. Resten af dagen på egen hånd i Delhi.

28. juli: Sightseeing i Delhi: Delhi er på alle måder en millionby. Der er et vældigt leben og ved første øjekast, kan alt synes kaotisk, men giver man sig lidt tid, opdager man, at den har sin helt egen orden. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som er Mahatama Gandhi's mindemærke. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storhedstid. Turen fortsætter forbi India Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddagen kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om aftenen kører vi til Delhi lufthavn og flyver tilbage til Danmark.

29. juli: Ankomst i Danmark.
____________________________________________________________

Tur informationTilbage til toppen

Rejse kategori: Trekkingtur i gruppe.
Turen er placeret i: Kinnaur og Spiti i delstaten HP i nordindien langs Tibetanske grænse. Se kort.
Afrejse: 14. juli 2012.
Varighed: 16 dage.
Sværehedsgrad: Moderat.
____________________________________________________________

Pris informationTilbage til toppen
Pris pr. person:13.680 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.

Prisen inkluderer:

1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Alle entreer, trekking permits, rejse tilladelser, nationalpark gebyrer.
5. Dansktalende rejseleder og guide.
6. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
7. Bidrag til rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og Visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.



© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740