Kontakt Mød os Om os Nyhedsbrev
Forside Tilmelding Praktisk info Nyt fra Himalaya Download brochure Slideshow

Markhadalen Trek
______________________________________________________________

Detaljeret rejseplan Se det på kort Tur information Pris information
______________________________________________________________

Kort beskrivelse
Markhadalen ligger i Hemis National Park i Ladakh lige syd for Indusdalen, hvor Ladakhs hovedstad, Leh er beliggende. Selve Markhadalen løber parallelt med Indusdalen med Stok bjergkæden imellem. Markhafloden flyder gennem dalen, og der er nogle pragtfulde stier på bjergskråningerne og i dalbunden, som er pyntet med multifarvede bedeflag, som blafrer i vinden, og smukke buddhistiske stupaer. Landskabet skifter fra snævre dale til åbne sletter og sommergræsgange, hvor Markhadalens beboere passer deres husdyr om sommeren. Hertil kommer flotte lejrpladser i nærheden af små landsbyer.

Standard udgave af trekket er med to rimeligt krævende bjergpas og nogle få flodkrydsninger. Man krydser ind i Markhadalen via Gandha La pas på 4950 meter og efter nogle vidunderlige trekking dage, krydser man tilbage til Indusdalen via Gongamaru La på 5250 meter. Trekket slutter i Hemis, hvor en af Ladakhs største klostre eller gompa ligger.

Trekket kan gennemføres på flere forskellige måder med et, to eller tre bjergpas. Det betyder også, at trekket kan forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt os for at få mere information.

Markhadalen er et af de mest populære trek i Ladakh.

Dag til dag plan for 17 dagestur:
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Med indenrigs fly til Leh.
Dag 3: I Leh.
Dag 4: Kardung La passet og tilbage til Leh.
Dag 5: Leh - Zingchen. Trek starter.
Dag 6: Zingchen - Yurutse.
Dag 7: Yurutse - Shingo.
Dag 8: Shingo - Skiu.
Dag 9: Skiu - Markha.
Dag 10: Markha - Thajungtse.
Dag 11: Thajungtse - Nimaling.
Dag 12: Nimaling - Shang Sumdo
Dag 13: Shang Sumdo - Leh. Trek slutter.
Dag 14: I Leh.
Dag 15: Med fly til Delhi.
Dag 16: Sightseeing i Delhi og hjemrejse.
Dag 17: Ankomst i Danmark.

Turen kan udvides med besøg til Taj Mahal mm.
____________________________________________________________

KortTilbage til toppen

Se det på et større kort

____________________________________________________________


Detaljeret RejseplanTilbage til toppen

Dag 1 til dag 4. Afrejse fra Danmark, ankomst i Delhi i Indien: Transfer til hotellet. Tidligt næste dag flyver vi fra Delhi til Leh. Det er en meget spændende flyvetur, hvor man flyver over hele bredden af Himalaya. Er sigtbarheden god, kan man se grønne dale, hvide gletschere og mange af Himalayas højeste bjergtinder. Når man lander i Leh og kommer ud af flyet, kan man med det samme mærke den friske bjergluft og også, at der er ikke så meget af den. Indenfor 36 timer er man fløjet fra havets overflade til 3500 meters højde. Derfor er det vigtigt at tage den med ro i starten. Vores folk henter jer i lufthavnen og I indlogeres på et hyggeligt hotel. Dagen bruges til at slappe af i og til korte ture i byen. I de næste par dage tager vi på sightseeing i Indusdalen, og vi kører op til Khardung La, som med sine 5600 meter er verdens højeste bjergpas, man kan køre over. Efterhånden vænner man sig til højderne og gør sig klar til tage afsted på trekket. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt man tilpasser sig til den tynde bjergluft.

Dag 5. Leh - Zingchen: Vi starter vores trek med at køre en kort afstand i jeeps til Spituk gompa. Spituk gompa har en spektakulær beliggenhed på en forreven lille bjergtop midt i den flade Indusdal. Herfra krydser vi Indusfloden og fortsætter på den sydlige side af floden, indtil vi møder Zingchen floden fra syd. Så forlader vi Indusdalen og begynder at bevæge os op langs Zingchen floden. Vi stopper og spiser frokost i en dejlig pilelund. Senere på dagen slår vi lejr i Sumdzom, hvor der er en flot campingplads.

Dag 6. Zingchen - Rumbak - Yurutse: Fra Zingchen fortsætter stien opad langs floden over små broer og nogle gange direkte gennem floden (vandet er lidt under knædybde) til Rumbak landsby med 9 huse og grønne bygmarker. Vi forsætter nu sydpå og opad langs Ganda La floden til den lille landsby Yurutse. Herfra er der ikke langt til Ganda La base camp, hvor vi slår lejr. Fra lejren er der nogle imponerende udsigter til Stok Kangri bjergtinden, der er 6153 meter høj.



Dag 7. Yurutse - Ganda La- Shingo: Efter en solid morgenmad begynder vi opstigningen op til Ganda La passet på 4950 meter. Det er trekkets første pas, så vi vil se os omkring og nyde de flotte udsigter og tage en pause her og der. Det tager 2 til 3 timer at nå toppen af Ganda La passet, hvorfra der er nogle helt fantastiske panoramaudsigter til alle sider. Fra passet går stien videre ned til Shingo landsby og vores lejrplads.

Dag 8. Shingo - Skiu: Shingo til Skiu er en kort trekdag på ca. 3 timer. Vi fortsætter ned gennem Shingo landsbys bølgende bygmarker, og senere kommer vi gennem en slugt med pilebuske, hvor der ofte er chakor fasaner, og videre til Skiu landsby, hvor der er nogle ruiner af et ældgammelt kloster. Fra Skiu går vi et lille stykke videre langs Markhafloden til en flot lejrplads. Her kan man hvile sig og nyde en øl, hvis man har lyst.

Dag 9. Skiu - Markha: I dag er en lang dag, hvor vi kan nyde nogle pragtfulde udsigter til de mangefarvede klipper og bjerge, som er så typiske for Ladakh. Vi skal gennem pile og poppellunde i dalbunden og forbi skønne blomstrende vildroser og små idylliske landsbyer. Efter vores frokost i landsbyen Sara kommer vi til Chalak landsby, og herfra fortsætter vi på venstre side af Markhafloden. Sidst på dagen krydser vi Markhafloden et sted, hvor vandet flyder langsomt og bredt. Herfra er der ikke langt til lejren, hvor der er flere valgmuligheder, for hvor man kan placere sit telt. Markha landsby er den største landsby i Markhadalen, og den er typisk Ladakhi stil Der er en lille gompa, der fornyligt er renoveret.



Dag 10. Markha - Thujungtse: En anden klassisk trekkingdag. Vi begynder dagen med at gå igennem Markha landsby og besøge en lokal buddhistisk gompa. Vores sti går langs bjergskråninger med flotte udsigter ned til dalen, og langt forude kan vi se sneen på den majestætiske Kang Yatse bjergtinde på 6400 meter glimte i solen, mens bjerget fylder horisonten. Vi kommer til Umlung landsby, der som de andre landsbyer er omgivet af marker, legende børn om sommeren og et par tehuse. Herfra kan man tage på et andet vildt spændende trek over Rubrang La og Charchar La med hel del flodkrydsninger (faktisk er der 108 flodkrydsninger) til det gamle Zangala kongerige i Zanskar. Men vi forsætter langs Markhafloden til den maleriske Hankar landsby med får, huse og ruiner af et gammelt slot. Hankar er mødested for to floder og to trekkingruter. Mod sydvest ligger et spændende nomadeområde som hedder Kharnak, og mod vest ligger Nimalings kæmpestore sommer græsningsområder. Vi slår lejr ved Thujungtse landsby.

Dag 11. Thujungtse - Nimaling: I dag er en let dag. Vi følger stien til Nimaling, der går langs mange buddhistiske mani stenvægge og forbi hyrdernes telte. Vi kan klare dagens tur på ca. 3 timer. I Nimaling er der en utrolig flot lejr, og det er et af turens højdepunkter. Vi bruger resten af dagen til at slappe af eller gå nogle korte ture. Man kan ofte se flokke af vilde får i Nimaling.

Dag 12: Nimaling - Gongamaru La - Shang sumdo: Fra sletterne i Nimaling krydser vi Nimaling Chu floden og begynder vores stigning op til Gongamaru La passet. Fra toppen af passet er der udsigt til de østlige Karakoram bjerge mod nord og Kang Yatse mod syd. Fra passet går det stejlt ned til Lhartse og til hyrdeområder i Chuskirmo og Chukdo. Vi slår lejr if Shang sumdo.

Dag 13: Shang sumdo - Martselang - Hemis - Leh. Der er en grusvej fra Shang til Martselang, hvor vi møder vores biler. Vi besøger Hemis klostret, før vi kommer til Leh sent om eftermiddagen.

Dag 14: Leh på egen hånd.

Dag 15. Med fly til Delhi: Vi tager flyet til Delhi tidligt om morgenen. Det er en helt fantastisk flot flyvetur, hvor vi kan se Himalayas mange bjergtinder og gletschere. Vi flyver over hele bredden af Himalaya og lander i Delhi tidligt på formiddagen. Resten af dagen er på egen hånd.

Dag 16. Sightseeing i Delhi: Delhi er på alle måder en millionby. Der er et vældigt leben og ved første øjekast, kan alt synes kaotisk, men giver man sig lidt tid, opdager man, at den har sin helt egen orden. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som er Mahatama Gandhi's mindesmærke. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storheds tid. Turen fortsætter forbi India Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddag kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om aftenen kører vi til Delhi lufthavn og flyver tilbage til Danmark.

Dag 17: Ankomst i Danmark.
____________________________________________________________

Tur informationTilbage til toppen

Rejsekategori: Individuel trekkingtur.
Turen er placeret i: Markhadalen og Indusdalen i Ladakh. Se kort
Afrejse: Hver dag fra 15. juni til 15. september.
Varighed: 14, 17 eller 18 dage.
Sværhedsgrad: Moderat til svær.
____________________________________________________________

Pris informationTilbage til toppen
Pris pr. person:Fra 9.840 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.

Prisen inkluderer:

1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Indenrigs flybillet Leh - Delhi. 4. Alle entreer, trekking permits, rejsetilladelser, nationalpark gebyrer.
5. Engelsktalende lokalguide.
6. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
7. Bidrag til Rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.


© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740