![]() |
| Forside | Tur og datoer | Information | Kontakt os | Nyhedsbrev |
Rajasthan er med sine 342.000 kvadratkilometer og 57 millioner mennesker en forholdsvis tyndt befolket delstat med et relativt tørt klima og et landskab der indeholder store områder med busksteppe og egentlig ørken. Det er en af Indiens mest farverige og romantiske stater hvor Rajputterne igennem århundrederne blev kendte og berømte for deres mod og kampevne. Borge og slotte findes spredt ud over landet, mange af dem nu forladte og i forskellige grader af forfald. Men mange af dem også i fin stand og blandt dem er der en del der er indrettet til "Heritage" hoteller. Det er dem HORN "JI" PLEASE overvejende bruger til overnatninger undervejs. Bare det at opleve disse gamle slotte og borge er i sig selv en enestående oplevelse. Rajputternes efterkommere kendetegnes ved en enestående gæstfrihed og venlighed og her færdes man uden at behøve at bekymre sig om sin sikkerhed. Deres klædedragter, kvindernes sarier og mændenes mangefarvede turbaner, skaber et liv overalt i gadebilledet og en farverigdom der skal opleves. Lavede man en fortegnelse over de steder i Rajasthan som man absolut skulle besøge ville den være overvældende og kræve et meget langt ophold. På turen, "Fyrsternes Rajasthan" oplever vi et bredt spektrum af landskaber, livet i byer og landsbyer og nogle af de mest spektakulære borge og slotte.
Den klassiske Royal Enfield motorcykel fremstilledes oprindeligt ved The Royal Enfield Motorcycle Company, Redditch, Worcestershire i England men produktionen ophørte i midten af 1950'erne. Derpå overtog det indiske datterselskab alle rettigheder og har siden fortsat med at producere den originale 500 cc Bullet og den lidt lettere 350 cc lige til i dag og uden væsentlige tekniske ændringer. På det allerseneste er der blevet lanceret nye modeller hvor der er foretaget forskellige modifikationer bl.a. for at kunne opfylde miljøkrav mv ved export til Europa.
Men så er der også tid til at stoppe og få forfriskninger, tage fotos og måske snakke lidt med dem vi møder. Og ikke mindst kigge på de mange spændende ting der kan opleves undervejs. Og Enfield'en er en robust maskine der klarer de sommetider noget ujævne veje og forhindringer uden de store problemer. Men selvfølgelig kan der opstå mekaniske problemer undervejs og selvom man siger at enhver indisk landsbysmed ved hvordan man reparerer en Enfield, har vi vores egen mekaniker med i følgekøretøjet hvor der også findes værktøj og reservedele. Hver aften gennemgås maskinerne og småfejl rettes så maskinerne er klare næste morgen.
Turen, "Fyrsternes Rajasthan", tilbydes af Magical Himalaya Rejsebureau i samarbejde med HORN "JI" PLEASE. Tur leder er Jes C. Boye-Møller, der har mere end 10 års erfaring fra ophold i Indien og utallige motorcykelture i Rajasthan, Himalaya, Uttaranchal og andre dele af Indien. Som tur leder deltager Jes selv på sin Enfield 500 cc "Bullet" hele turen igennem. Den tekniske opbakning, bl.a. med følgekøretøj, mekaniker og reservedele, står Inder Motors for under ledelse af den i motorcykel kredse internationalt kendte Lalli Singh.
Dagen starter med en gang solid morgen mad på hotellet. Som hovedregel er det en buffet hvor der dels bydes på de almindelige retter (juice, kaffe, the, cornflakes, toast osv) dels på indiske retter der traditionelt står på det indiske morgenbord. Så der er gode muligheder for et godt måltid inden dagen begynder. Vores mekanikere har aftenen i forvejen gennemgået cyklerne for at checke at de er i god stand og har rettet alle småfejl etc, checket olien osv. Inden vi starter gennemgår vi dagens tur og program. Undervejs bliver der gode muligheder for at stoppe op og få forfriskninger ved de mange små "chai" shops (chai er den traditionelle indiske the med mælk og sukker) hvor der udover theen som regel også kan købes div. snacks (kiks, samosas, chips osv) og, i de større "cafeer" også mineralvand og læskedrikke. I landsbyer og byer der passeres undervejs er der som regel et bredt udbud af diverse snacks mv inklusive frugter. Undervejs stopper vi ved forskellige seværdigheder der på forhånd er udvalgt som værende af særlig interesse f.eks nogen af de gamle borge, templer, museer og paladser, traditionelle teglværker hvor mursten brændes i store "miler", andre traditionelle industrier (sukkerkogning f.eks), tæppevævning, marmor fremstilling osv. Og selvsagt er bare folkelivet i byerne og på landet i sig selv en stor oplevelse. På landet er det ofte som at bevæge sig flere hundrede år tilbage i tiden Hertil kommer så det afvekslende og til tider smukke og afvekslende landskab.
Aftnerne kan så i øvrigt bruges til almindelig hygge, snak om hvad der er oplevet dagen igennem og Jes vil kunne forklare en del om den lokale historie og begivenheder der har udspillet sig i de områder vi besøger i Indien er der et stort misbrug af forskellige euforiserende stoffer og adskillige af disse handles ganske åbenlyst. På "Horn Please's" Enfield tur er det et ufravigeligt vilkår at man som deltager forpligtiger sig til under ingen omstændigheder at indtage eller indkøbe disse stoffer. Det skal lægges til, at myndighederne uddeler ekstremt hårde fængselsstraffe i tilfælde af misbrug der opdages, med forkærlighed for at det er en turist der opdages.
Turen der køres er selvsagt på forhånd rekognosceret og tur lederen står for at komme frem ad den planlagte rute. Men i Indien er man nødt til at være fleksibel - meget kan ske undervejs som gør at man må ændre ruten over kortere eller længere strækninger. Vejarbejder f.eks eller væltede lastbiler, religiøse processioner osv kan gøre det nødvendigt at lægge ruten om nogle kilometer. Vejkortene over Rajasthan er meget ufuldstændige og man kan godt sige ret upålidelige. Mange veje er slet ikke med på kortet, landsbynavne er kun med i et vist omfang og ofte er såvel veje som landsbynavne forkert placeret på kortet. Vejskilte er der ikke mange af og som regel kan de ikke læses alligevel! Det gælder derfor om at holde nogenlunde samling på gruppen under kørslen og princippet er at tur lederen kører i spidsen og følge bilen altid ligger som sidste køretøj. Der er efterhånden god dækning med mobiltelefon i Rajasthan og det vil være en god ide at tur deltagere køber et forudbetalt, lokalt SIM kort. Skulle en deltager således forvilde sig bort fra gruppen vil det som regel være muligt at få kontakt med følge køretøj og /eller tur leder via mobiltelefonen. Jes har Mob. Nr 09810181103. Også følgekøretøjet er udstyret med mobiltelefon. Nummeret vil blive oplyst under den første briefing.
Rajasthan's klima kan bedst karakteriseres som typisk for et ørkenområde. Dvs relativt tørt med dagtemperaturer der kan komme godt op medens nætterne er kølige. I det omfang som klimaet kan forudsiges kan vi regne med at turen i februar vil være med dagtemperaturer i 20'erne og nætterne hvor som helst fra 5 til 15 grader. Der bør medbringes solbriller, solcreme, lange ærmer, gode støvler, kørehandsker og hjelm. Til de kølige morgener/aftener er det også en god ide at medbringe noget lunt beklædning. Med de uforudsigeligheder der ligger når det gælder klimaet i øvrigt og temperaturerne anbefaler vi stærkt at medbringe en motorcykel jakke og benklæder enten i skind eller andet stærkt materiale. Adskillige af de hoteller vi skal bo på har swimmingpool så det er en god ide at medbringe badetøj.
Fra starten af er alle cyklerne gået grundigt igennem og vi har sikret os at de er i en god stand også sikkerhedsmæssigt. Mekanikerne på følge køretøjet efterser maskinerne hver aften når dagens tur er ovre og retter fejl og mangler der måtte være opstået i dagens løb. Det er op til hver enkelt deltager selv at rapportere evt fejl således at de kan blive rettet ved første givne lejlighed. Opstår der et problem ude på turen kan mekanikeren tilkaldes og rette fejlen på stedet. Og vores mekanikere er eksperter i at klare tekniske problemer under sommetider ugunstige og primitive forhold. Men det ganske afgørende er at hver enkelt deltager gennem sin køremåde er med til at sikre at ikke blot vedkommende selv men også gruppens øvrige deltagere gennemfører turen uden uheld. Hotellerne vi bor på er af en høj standard der er ingen sikkerheds problemer at tage i regning der. Selvsagt bør man iagttage normale kotumer med ikke at lade penge, pas, særlige værdigenstande etc ligge fremme på værelset. Internet adgang er begrænset og på nogle af overnatningsstederne er der ikke internet adgang. De steder der har internet adgang har ofte meget begrænset kapacitet (en enkelt arbejdsstation) der til og med ofte har lav hastighed. Til gengæld er mobil nettet godt udbredt og på næsten alle overnatningssteder vil det være muligt at få forbindelse over mobil nettet. Internet cafeer skyder dog op mange steder og kan være et alternativ til hotellernes arbejdsstationer. Derudover findes der i næsten alle selv mindre landsbyer og byer "Hello Points" (Markeret med forkortelserne STD,ISD, FAX etc). Fra disse kiosker kan man meget effektivt og billigt ringe verden rundt ![]()
Vaccinationer: At rejse i Rajasthan med sit generelt tørre, ørkenagtige klima er normalt forbundet med lav sygdomsrisiko. Hotellerne vi overnatter på ude på turen og i Delhi er gode hoteller med god hygiejne generelt. Hovedmåltiderne indtages på hotellerne og sikkert drikkevand kan overalt på turen fås såvel på hotellerne (mineralvand på flaske) som i byernes boder. Men man kan jo altid være uheldig og det kan være en god ide at kontakte Udlandsvaccinationen I/S på Seruminstituttet (Tlf.: 32683073) ligesom man kan logge på deres hjemmeside www.vaccination.dk Om at minimere risikoen: Mave problemer kan jo opstå alene ved skiftet fra dansk mad til en helt anden type madlavning. Det er ofte vandet der er problemet og sørger man for kun at drikke vand der kogt (f.eks. te og kaffe) samt mineralvand fra flaske med ubrudt segl eller andre læskedrikke er man rimeligt sikker på ikke at løbe ind i problemer ad den vej. Vi får vores hovedmåltider på de valgte gode hoteller med god hygiejne. Man skal ikke være nogen supermand for at gennemføre denne Enfield tur med "Horn "ji" Please" men en habil motorcyklist og i almindelig god form. Trafikken i Indien er kaotisk og regler følges kun i begrænset omfang. Det kræver stor opmærksomhed og agtpågivenhed at færdes med sikkerheden i behold. Men har man først opdaget hvordan "systemet" fungerer og retter sig efter det, er selve kørslen under turen en oplevelse man sent glemmer. Turen er lagt til rette således at vi så vidt muligt kører ad mindre og kun let trafikerede veje. Ind imellem kommer der dog også lidt hovedvejskørsel hvor man skal være extra vågen. Turen ud af Delhi og igen tilbage ind i Delhi foregår med bus for at undgå den til tider noget voldsomme trafik på byens indfaldsveje. Inden vi starter ud på den første køretur bliver en grundig information og vejledning om de trafikmæssige forhold og om gruppekørslen i praksis.
Har man ikke været i Indien før kan mødet med den indiske virkelighed godt være overvældende. Og ikke alle er lige begejstrede. Indtrykkene kan være voldsomme på alle sanser. For at få den fulde oplevelse ud af en rejse i Indien skal man ikke trække ens normale vestlige værdi sæt ned over det man ser i et land der stadigvæk karakteriseres som et udviklingsland. Men samtidig er inde i en rivende udvikling hen imod at blive ikke blot en regional, men en global stormagt. Et land hvor både dyb fattigdom og velhaveres livsstil opleves i det daglige side om side. Set med uhildede øjne byder Indien på mulighederne for helt enestående oplevelser med landets enorme diversitet og farverige folkeliv og traditioner.
Dag 1: Afrejse fra Kastrup lufthavn kl 18.20. Flyvetid ca 7 timer. Dag 2: Ankomst Delhi's lufthavn kl 06.20 (4,5 timers tidsforskel). Her venter en bus som kører os til Mandawa (245 km) som ligger , som ligger i Shekhawati området i det Nordøstlige Rajasthan. Her står motorcyklerne og følgebilen med mekaniker og chauffør klar og det er herfra vi skal starte motorcykel turen. Undervejs til Mandawa får vi et levende indtryk af byer,veje og trafik i Indien. Dag 3: Dagen bliver brugt til at lære vores motorcyckler at kende og blive fortrolige med (venstre-) kørsel på de lokale veje. I et roligt tempo vil vi køre ad mindre veje med lav trafik, opleve landsbyliv og besøge nogle forter i området (f.eks. Mukandgarh og Dundlod). Mandawa er også kendt for sine kunstfærdigt udsmykkede huse, Haveli's, så en gåtur rundt i byen er absolut værd at tage med.75 km. Dag 4: Via Fatehpur, Salasar og Didwana til Fort Kuchaman der ligger på en bjergtop. Motorcyklerne overnatter ved foden af bjerget da vejen op er så stejl og snoet at transporten foregår med hotellets jeeps. På vej til Kuchaman kører vi gennem landsbyer med myldrende liv og besøger Hanuman templet i Salasar (Abegudens tempel) Et vigtigt pilgrimsmål for regionens befolkning.130 km. Dag 5: Først besøger vi saltsøen nedenfor fortet og ser hvorledes saltet udvindes. Derpå via Makrana,Roopnagar og Marua til Kishangar Undervejs besøges det store marmorbrud i Makrana, landsbyen Roopnagar og et stort, forladt fort i Marua. 95 km. Dag 6: Fra Kishangar kører vi idag via Ajmer ad hovedvejen over Beawar og Sojat til Sadar Samand lake.Her bor vi på Lake palace hotel Undervejs oplever vi det myldrende liv i Ajmer og prøver for første gang egentlig hovedvejskørsel. 100km. ![]() Dag 7: Idag besøges Jodhpur,"The Blue City", vigtig og spændende by i Rajastan. Der bliver også mulighed for ture i omegnen og/eller afslapning ved søen. 100 km. Dag 8: Idag vil vi køre til landsbyen Narlai hvor vi skal bo på det gamle jagtslot, Rawla Narlai. En velbevaret "Stepwell" (en dyb "trappebrønd") nær hotellet og bjerget der er nabo er vel værd et besøg. Turen er langs små veje med kun lidt trafik. 85 km. Dag 9: Vi fortsætter vores tur som idag byder på bjergkørsel ad små veje gennem livlige, maleriske landsbyer, hvor vi også ser mange traditionelle oksedrevne vandings systemer og besøg på det kolossaleKumbhalgarh fort. Et af indiens største. Herfra går turen videre ad bjergvejene til Ranakpur hvor Vi besøger det berømte Jain tempel. 90 km. Dag 10: Turen går idag videre til en af hovedbyerne i Rajastan, Udaipur. Turen byder på flotte landskaber og kørsel på små veje og senere større veje når vi nærmer os Udaipur.Vi bor på et hyggeligt hotel beliggende nær søen og med mange forretninger med turens bedste muligheder for at indhandle souvenirs. 100 km. ![]() Dag 11: Dagen er sat af til at opleve Udaipur og der er nok at se og opleve. Vi vil også besøge det smukke og berømte Lake Palace hotel. Også mulighed for lokale ture i byens omegn. 50 km. Dag 12: Turen fortsætter til Dungarpur via Jai Samand søen hvor vi gør ophold og nyder sceneriet.Så fortsætter turen og vi flytter ind på Udai Bilas Palace, en særdeles flot beliggende og imponerende gammel borg.85 km. Dag 13: Dagen idag bruges til ture i omegnen som har mange seværdigheder at byde på bl.a. det gamle, forladte palads,Juna Mahal. 100 km. Dag 14: Idag går turen Via Dhariawad og Nimbahera til Bijapur Palace beliggende i et dejligt, grønt område med megen kunstvanding.Der bliver mest kørsel ad mindre veje.185 km. Dag 15: Til Bundi på en blanding af større og mindre veje og gennem områder med store sandstensbrud.100 km. Her bor via på Ishwari Niwas Palace Dag 16: Dagen er sat af til at opleve Bundi med dens myldrende liv og byens og omegnens mange seværdigheder: Bundi Palace, Taragarh Fort, imponerende "stepwells" og meget mere.50 km. Dag 17: Til Sawai Madhopur. Undervejs besøger vi Rameshwar Shiva templet og nært beliggende vandfald, en landsby (Thikarda) med tradition for pottemageri og det gamle jagtslot Shikar Burj.100 km. Dag 18: Idag vil vi besøge det berømte Ranthambhore tiger reservat, fortet og templer i Sawai Madhopur området. 50 km. Dag 19: Turen idag går via Karauli til Bharatpur hvor vi skal bo på Laxmi Vilas Palace. 150 km. Dag 20: Dagen er sat af til at besøge det verdensberømte mausolæum Taj Mahal og den smukke og imponerende by, Fatehpur Sikri, der har stået forladt i flere hundrede år. 140 km. Dag 21: Om morgenen besøg i Keolandeo fuglereservatet.Derefter via paladsbesøg i Deeg til Fort Kesrauli udenfor Alwar. Her slutter motorcykel turen.130 km. Dag 22: Med bus til Delhi (150 km) med mulighed for individuel sightseing i New og Old Delhi, shopping etc. Dag 23: Med bus til Delhi's lufthavn hvorfra der afgang kl 09.30 med SAS. Ankomst Kastrup lufthavn kl. 13.15
1. Gyldigt dansk kørekort til motorcykel 2. Gyldigt Internationalt kørekort 3. Dokumentation for personlig forsikring inkl. hjemtransport 4. Pas med gyldigt visum 5. Returbillet med SAS (eller andet luftfarts selskab) 6. Styrthjelm (hvis åben, husk kørebriller) 7. Motorcykel jakke (skind eller andet egnet materiale) 8. Motorcykel bukser (Skind eller andet egnet materiale) 9. Handsker 10. MC Støvler 11. Tanktaske eller lille rygsæk til det mest nødvendige undervejs 12. Halstørklæde 13. Varmt undertøj (der kan være kølige dage i februar) 14. En passende blanding af tøj til både kølige aftener og varme dage. Vindtæt let jakke, en sweater etc 15. Sko og flip-flops eller sandaler 16. .Badetøj (adskillige hoteller har pool) 17. Toiletartikler 18. Personlig medicin 19. Lommelygte (strømsvigt forekommer) 20. Solhat 21. Solbriller 22. Solcreme (min. factor 20) 23. Evt dagbog og skriveredskaber 24. Kamera evt. med extra lager kapacitet hhv film 25. Video kamera 26. Evt. let kikkert 27. Mobiltelefon (kan forsynes med forudbetalt lokalt SIM kort) 28. Handy GPS. (kan være fint til at rekonstruere det faktisk kørte) 29. Vejkort over Rajasthan (Michelin, Bartholomew eller lign.) 30. Penge i form af rejsechecks og kreditkort. Mindre beløb evt i kontanter
Per deltager 29.900 kr. For bagsæde passager er prisen 26.500 kr. For deltagere som ønsker at gennemføre turen som passager i følge køretøjet er prisen den samme som for deltagere. Tillæg for enkeltværelser: 3.600 kr. Inkluderet i prisen er: Transport fra Delhi's lufthavn til hotel og omvendt hvis der anvendes den af os anbefalede flyforbindelse (SAS direkte mellem København og Delhi). Hotel overnatninger i delt dobbeltværelse, 20 Overnatninger undervejs og 1 overnatning på hotel i Delhi. 21 gange morgenmad og middag. Leje og drift af motorcykel (500 cc Enfield Bullet) inkl. forsikring. Følgekøretøj med chauffør, mekaniker, reservedele etc. Her placeres også tung bagage. Adgangs billetter til udvalgte større attraktioner. Ikke med i prisen er: Flybillet til og fra Delhi (pt. er prisen ca 4.500kr) Øl, vin og spiritus. Visum til Indien. Egen ulykkes-/ sygeforsikring. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Andre personlige udgifter såsom: snacks, småmåltider,tøjvask, telefon, porto, souvenirs etc
Jes C. Boye-Møller, Bygningsingeniør af uddannelse, har rejst og arbejdet overalt i verden. Siden 1997 har Jes tilbragt en stor del af sin tid i Indien. Han har kørt motorcykel siden 1960 hvor det snart blev til en Ariel 600 VB og har nu en Royal Enfield 500 cc Bullet i Indien. Der står selvsagt også en Bullet hjemme i Marstal sammen med en Suzuki 1000 G. I de sidste 11 år har han kørt utallige ture på kryds og tværs i Indien inkl tværs gennem Himalaya op til Kina's grænse. Men det er i Rajasthan at Jes har kørt de fleste kilometer, et område på 9 gange Danmarks størrelse og med en uendelig række af muligheder for enestående oplevelser. Et fantastisk område at køre motorcykel i som har en stor plads i Jes's hjerte! Så nogle af de kølige måneder tilbringes i Indien medens det meste af sommeren bliver tilbragt i Danmark. hvor der skal være tid til at sejle og tilbringe tiden sammen med familie og venner. ![]() Jes har døbt sin tur virksomhed i Indien "Horn "ji" Please" af grunde der er åbenlyse om ikke andet så for alle der har gennemført en tur i Indien. Selve Rajasthan turen hedder "Fyrsternes Rajasthan" da turens hoteller i det væsentlige er de gamle slotte, paladser og borge indrettet som "Heritage Hoteller" Og hvor vi også ind imellem træffer efterkommerne af de oprindelige Maharajaer.
Der tages forbehold for svingninger i vekselforholdet mellem kroner og rupees. Det er et krav at deltagere har en gyldig ulykkes og sygeforsikring inkl. hjemtarnsport, dvs. inkl. kørsel på motorcykel, skal dokumenteres. Deltagere skal være i besiddelse af gyldigt (dansk) kørekort samt internationalt kørekort. Man bør vær en rutineret motorcyklist for at deltage. Den indiske trafik er ikke for begyndere. SAS har fastsat følgende tidsplan for flyvninger mellem København og Delhi med en flyve tid på ca 7 timer. Afgang fra Kastrup 18.20 (Mandag, onsdag og Lørdag) med ankomst Delhi næste morgen kl. 06.20. Afgang fra Delhi er kl 09.30 (Tirsdag, torsdag og søndag) med ankomst i Kastrup kl 13.15. Vi vil søge en fordelagtig ordning med SAS for deltagere i turen. Der er tidsforskel i vinterhalvåret mellem Danmark og Indien på 4,5 timer. Turens start/slut datoer skal evt justeres at tilpasses evt ændringer i SAS's tidsplan. Den lagte rute og hotellerne der planlægges anvendt er foreløbig og ændringer kan blive nødvendige for at tilpasse turen til lokale forhold (vejbyggerier, booking situationen på hotellerne etc). Den endelige rute mv. vil blive fastlagt senest ved udgangen af december 2008. For at gennemføre turen kræves mindst 10 deltagere.
|
| © Magical Himalaya ApS, CVR 28971184 |