Kontakt Mød os Om os Nyhedsbrev
Forside Tilmelding Praktisk info Nyt fra Himalaya Download brochure Slideshow

Slotte, Paladser og Templer
______________________________________________________________

Detaljeret rejseplan Se det på kort Tur information Pris information
______________________________________________________________

Kort beskrivelse
Rejsen byder på Jaipurs herligheder, Mehrangarh fort og basarer i Jodhpur, vidunderlige Jaisalmer, ørkenbastionen Bikaner med kamelsafari, hverdagsliv i landsbyer, Det Gyldne Tempel i Amritsar.

Dag til dag plan
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst i Delhi i Indien.
Dag 2: Delhi - Jaipur.
Dag 3: I Jaipur.
Dag 4: Jaipur - Jodhpur.
Dag 5: I Jodhpur.
Dag 6: Jodhpur - Jaisalmer.
Dag 7: I Jaisalmer.
Dag 8: Jaisalmer - Bikaner.
Dag 9: I Bikaner.
Dag 10: Bikaner - Bathinda.
Dag 11: Hverdagsliv i landsbyen Mehraj.
Dag 12: Bathinda - Amritsar.
Dag 13: I Amritsar. Det Gyldne Tempel.
Dag 14: Amritsar - Delhi.
Dag 15: Sightseeing i Delhi og hjemrejse.
Dag 16: Ankomst i Danmark.

____________________________________________________________

KortTibage til toppen

Se det på et større kort

____________________________________________________________


Detaljeret RejsebeskrivelseTibage til toppen

Dag 1. Afrejse fra Danmark og Ankomst i Delhi: Fra lufthavnen kører vi til et central beliggende hotel i Delhi.

Dag 2. Delhi - Jaipur, Rjasthans hovedstad: Efter en god nats søvn og en afslappet morgen, hopper vi på hovedet ind i den indiske virkelighed. Vi begynder at kører sydvest fra Delhi i airkonditioneret, behagelig bus eller bil til det historiske Jaipur, som er Rajputernes højborg.

Jaipur blev grundlagt af Sawai Jai Singh i 1727 og er måske Indiens første planlagte by. Byen er arrangeret i 9 kvadrater, som kaldes chokri, med brede boulevarder med butikker på begge sider. Byen blev malet lysrød som velkomst til Prins Albert, den britiske dronning Victorias ægtefælle, og byen kom derfor til at hedde Pink City.

Dag 3. I Jaipur: I Jaipur skal vi besøge City Palace, som ligger i hjertet af den gamle bydel. Her er der mange interessante samlinger af Rajasthans mange farvestrålende klædedragter, gamle våben og kunstværker. Lige ved siden af City Palace ligger Jantar Mantar, som er et observatorium. Jaipurs observatorium er det største af fem observatorier, som Sawai Jai Singh byggede. De mange komplekse instrumenter i observatoriet vidner om indisk astronomis mange højdepunkter. Efter et spændende besøg i observatoriet besøger vi det herlige Hawa Mahal , som betyder vindens palads. Digteren og kongen Sawai Pratap Singh byggede paladset for de kongelige damer, så de uset kunne sidde og holde øje med gadens aktiviteter i kølige og behagelige omgivelser. I dag er Hawa Mahals facade Jaipurs mest kendte og fotograferede tegn.

I Amber, som ligger lidt udenfor Jaipur, ligger det majestætiske Amber Fort, som vi skal besøge på rejsens tredje dag. Det blev bygget for mere end 200 år siden af de tre konger Raja Man Singh, Mirza Raja Jai Singh og Sawai Jai Singh. De fantastiske, velbevarede paladser, templer og pragtfulde haver i Amber transporterer en tilbage til tiden, hvor Jaipurs Kachhwahadynasti var det mest magtfulde i hele Rajputana. Rajputana er et gammelt navn for Rajasthan, som repræsenterede et stort område, som var under Rajputkongernes magt.

Dag 4. Jaipur - Jodhpur: Fra Jaipur tager vi videre til Jodhpur, Rajasthans andenstørste by ligger vest fra Jaipur på kanten af "The Great Thar Desert", begyndelsen af vores ørkeneventyr.

Jodhpur er en fryd for øjet med det massive og formidable Mehrangarh fort knejsende 125 meter over byen og med sine farvestrålende meneskemængder myldrende i byens gader og markeder. Byen er omkranset af en 10 km lang væg med 8 indgange og mange bastioner. Jodhpur var engang Marwar kongerigets hovedstad og blev da regeret af Rathore Rajput klanen.

Dag 5. I Jodhpur: Om formiddagen besøger vi Mehrangarh fort. Mehrangarh betyder solens fort, da Rathore klanen tilhører Suryavanshi eller Rajputternes solklan. Arbejdet på fortet startede, da Rao Jodha etablerede Jodhpur, og det blev afsluttet i Maharaja Jaswant Singhs regeringsperiode. I Mehrangarh Fort er der en pragtfuld samling af kongelig staffage, og der er mange brilliante paladser med navne som Moti Mahal (Perlepaladset), Phool Mahal (Blomsterpaladset) og Shish Mahal (Spejlpaladset). Man kommer ind i fortet gennem syv porte, hvoraf flere er bygget som minde om forskellige krigssejre.

På vejen tilbage fra fortet besøger vi Jaswant Thada, som har været begravelsessted for Jodhpurs herskere. Der er et flot marmormonument med en lille bitte sø, hvor acacietræer strækker sig ud over vandet.

Om eftermiddagen udforsker vi det myldrende lokale marked omkring Clock Tower, som blev bygget af Maharaja Sardar Singh.

Dag 6. Jodhpur - Jaisalmer: Vores rejse fortsætter gennem thar ørken til Jaisalmer. Jaisalmer er en drømmeby. En sand ørkenbastion, som ligger på toppen af Trikutabjerget i hjertet af Tharørkenen, og som glimter som guld i solnedgangen, hvorfor den har fået navnet "den gyldne by". Den er en af de mest besøgte turistbyer i Indien. I 700- til 900-tallet var Jaisalmer en gammel provins, som blev domineret af Pratihaar klanen. På grund af muslimske angreb fra nordvest pressede Bhati rajput klanen sig sydpå, og de kom til at dominere området omkring Jaisalmer. Selve byen Jaisalmer blev grundlagt af Rawal Jaisal, da han efter vejledning fra en gammel mand ved navn Isal flyttede sin hovedstad fra Lodrava . Rawal Jaisals efterkommer startede flere store dynastier i det fjerne Punjab, såsom Kapurthala, Jind, Faridkot og Patiala.

Dag 7. I Jaisalmer: I dag vi besøger Jaisalmer Fort. Man går gennem en række af store massive porte Akhey Pol, Surya Pol, Ganesh Pol og Hawa Pol, mens man går op igennem en bred gang, som er belagt med store brosten. Inde i fortet besøger vi de smukke Jain og Hindu templer og selve fortet, hvor Jaisalmers herskende familier boede. I en labyrint af gader oplever vi ikke kun et af de ældste forter i Rajasthan, men også det eneste beboede unikke fort i hele Rajasthan. Der bor ca. 4000 mennesker i fortets boliger.
Om eftermiddagen skal vi se nogle af Jaisalmers flotteste bygninger, som tidligere var rige handelsfolks huse. Der var mange rigmænd i Jaisalmers fortid, fordi Jaisalmer lå på handelsruten mellem Nordindien og Vest- og Centralasien. Der blev skabt enorme formuer her i de ellers totalt barske omgivelser.

Sent om eftermiddagen kører vi ca. 42 km mod vest til et område med sandklitter, hvor vi rider på kameler og nyder solnedgangen over de smukke klitter.

Dag 8. Jaisalmer - Bikaner: Fra Jaisalmer kører vi til den spændende by Bikaner. Byen Bikaner, har fået sit navn efter Rao Bika som grundlagde Bikaner i 1433. Bika var Jodhpurs regent Rao Jodhajis initiativrige søn. Sankhalstammen, som boede i området omkring Bikaner,som den gang hed Jangledesh, var svækket af interne krige, og derfor kunne Rao Bikaji overtage området. Da han døde i 1504, havde han 3000 landsbyer i sin magt.
Hans søn Maharaja Surat Singh forhandlede med englænderne, og herefter blev Bikaner et proktektorat i britisk Indien. Rao Bikas efterkommer, Maharaja Ganga Singh, som er Bikaners mest berømte hersker, udviklede Bikaner til en af de fornemmeste stater i Indien.

Dag 9. I Bikaner: Bikaner med sine pragtfulde basarer, indiske kaos, gamle bydel med små butikker, hvor de handlende sidder, som de har har gjort i generationer, og smukke Jain templer en af de kendteste byer i Indien. Vi skal besøge den gamle bydel, templer og det fantastisk Junagarh fort i Bikaner. Inde i fortet er der mange smukke paladser, som Bikaners mange forskellige herskere har bygget gennem tiden. Mange indiske søde sager bære navnet Bikaner, da de oprindeligt kommer herfra.

Dag 10. Bikaner - Batihinda i syd Punjab: Efter Bikaner fortsætter vores rejse mod nord. Vi kører nu på "Kandla Bathinda National Highway". Det er en fornøjelse at køre i Rajasthan. Vejene er meget velholdte, og det er sparsomt med trafik, mens et dramatisk ørkenlandskab ruller forbi udenfor.

Langsomt begynder ørkenen at give slip, og vi befinder os i et landskab med hvedemarker og appelsinplantager i Hanumangarh. Bhatner er et ældre navn for Hanumangarh, og Bhatner var da også en højborg for Bhati Rajput klanen. Bikaners Raja Soorat Singh besejrede Bhatierne i 1805. Det skete på en tirsdag, som er den mytiske abekonge Hanumans dag, og derfor kaldte han Bhatner for Hanumangarh, Hanumans fort. Området var en del af den 5000 år gamle Indus-civilisation, og man har fundet rester af Indus-civilisation i nærheden af den lille landsby Kalibanga. Man lægger mærke til, at der bliver flere og flere Sikher, som pryder gadebilledet med deres farvestrålende turbaner. Fra Hanumangarh kører vi videre nord til Bathinda, hvor Harinders mors familie bor.

Historien fortæller os, at Bathinda blev grundlagt af fyrst Rao Bhati i det 3. århundrede. Fyrst Bala Rao Bhati kaldte den Bhati Vinda efter sit eget navn. Senere kom en mand ved navn Phul på banen fra Sidhu Brar klanen, som etablerede et lille kongerige i 1654. Sidhu Brar klanens forfader er efterkommer af Rawal Jaisal, som herskede over Jaisalmer. Sidhu Brar klanen tabte en del krige, som de havde med Bhatti klanen, de tabte deres fort i Rajputana og etablerede sig derefter i 22 landsbyer omkring Bathinda. En af disse landsbyer hedder Mehraj.

Mehraj er Harinders mors fødested, og her voksede hun op.

Dag 11. I Landbyen Mehraj: Vi bruger dagen i landsbyen og oplever et sted, som ikke findes på nogle turistkort, men som er skrevet ind i historien. Vi vil gå ud i markerne og møde den lokale befolkning, snakke om alt muligt, og slutte dagen med at have en middag i landsbyen.

Dag 12. Bathinda - Amritsar: Vi fortsætter vores rejse videre mod nord til Amritsar. Undervejs kommer vi forbi Harike, hvor to af Himalayas mægtigste floder mødes, og hvorfra der er lavet en vandingskanal helt ned til Tharørkenen og Jaisalmer. Det er et vidunder at kunne bringe Himalayas vand til Tharørkenen gennem et kæmpemæssigt bygningsprojekt. Det har transformeret millioner af menneskers liv i et område, som i fortiden til tider var plaget af hungersnød. Om eftermiddagen ankommer vi til Amritsar og checker ind på vores hotel.

Dag 13. I Amritsar. Det Gyldne Tempel: Amritsar er sikhernes helligste by. Sikhernes fjerde Guru, Guru Ram Das, grundlagde byen omkring en lille sø. Under den femte sikh Guru, Guru Arjan Dev, blev der bygget et fantastisk smukt tempel, Hari Mandir eller Gudens Tempel, midt i søen. Det blev senere beklædt med guld.

Om morgenen tager vi en cykelrickshaw fra hotellet til Det Gyldne Tempel. Vi kører gennem byens gamle snævre gader, hvor handlende i hundredvis af år har faldbudt deres uld og urter fra Himalaya. Vi vil have hele formiddagen til at besøge Det Gyldne Tempel og opleve det, mens musik og sange fra templet fylder luften med intensitet og ro.

Om eftermiddagen kører vi til Wagah border, som er grænsen mellem Indien og Pakistan. Her oplever vi et spændende militær parade og ceremoni, når grænsens porte lukker om aftenen. Wagah border er det eneste grænse, hvorfra Indiske varer og hjælpe bilver sendt til Afghanistan.

Dag 14. Amritsar - Delhi: Fra Amritsar kører vi stik syd til Delhi, og hele vores store rundrejse er ved at være slut. Vi checker ind på vores hotel.

Dag 15. Sightseeing i Delhi og hjemrejse: Mange kongeriger er kommet og gået gennem Indiens spændende historie, siden Delhi første gang var hovedstad i de mytiske Pandavaers kongerige. Dengang hed den Indraprastha. I nyere tid i 1911 flyttede Briterne Indiens hovedstad fra det fjerntliggende Calcutta til Delhi. New Delhi er planlagt og bygget af den engelske arkitekt Edwin Lutyens i samarbejde med Herbert Baker. Den ligger sydvest for Old Delhi, som også bliver kaldt "walled city" eller Shahjahanbad.

Vi tager på en sightseeing tur i Delhi. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som er Mahatma Gandhi's mindesmærke. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storhedstid. Turen fortsætter forbi India Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddagen kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om aftenen kører vi til lufthavnen for at tage fly til Danmark.

Dag 16. Ankomst i Danmark.
____________________________________________________________

Tur informationTibage til toppen

Rejse kategori: Kulturrejse i gruppe.
Turen er placeret i: Rajasthan og Punjab. Se kort.
Afrejse: Ferurar 2013.
Varighed: 16 dage.
____________________________________________________________

Pris informationTibage til toppen
Pris pr. person: 13.980 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse.

Prisen inkluderer:

1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Alle entreer og gebyrer.
5. Dansktalende rejseleder og engelsktalende guide i byerne.
6. Bidrag til rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og Visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.


© Magical Himalaya ApS, CVR 28971184
Rejsegarantifond nr. 1740