Stok Kangri, som rejser sig fra bunden af Indusdalen, lige syd fra Ladakhs hovedstad Leh, er 6150 meter højt. Bjerget er et opnåeligt rejsemål for alle som er fysisk aktive og i god fysisk form. Stok Kangri er en trekkingtop, som ikke kræver nogen teknisk bjergbestigning af betydning, men som alligevel giver en fremragende oplevelse af at bestige en 6000 meter bjergtop i Himalaya.
En god akklimatisering til højden er alfa og omega for en successfuld bestigning af bjerget. På denne tur, opnår man en optimal akklimatisering til højden, da vi kører til Ladakh på en af de mest fantastiske bjergveje i verden. Undervejs er der nogle betagende udsigter, samtidigt med at man langsomt bliver akklimatiseret til højden. Køreturen er et rejsemål i sig selv, hvor man oplever mange vidt forskellige områder i Himalaya og får et indtryk af den mangfoldighed, der findes i indisk Himalaya.
Vi starter fra Delhi og kører over de flade nordindiske sletter til Himalayas smukke og frodige dale med skovklædte bjergskråninger. Landskabet bliver mere og mere goldt, mens man kører over bjergpassene, gennem dale og langs brusende floder med udsigter til hængende gletschere og knejsende bjergtinder. Udervejs på turen sover man på gode og behagelige hoteller.
Inden vi kommer til Stok Kangri basecamp, trekker vi i 6 dage på en meget sjældent betrådt rute gennem nogle af Ladakhs smukkeste landskaber. Vi kommer gennem små hyggelige landsbyer og sommersætre, og vi overnatter på nogle flotte lejrpladser. Vi er nu godt akklimatiseret til højden. Inden vi bestiger Stok Kangri holder vi en hvile- og akklimatiseringsdag på basecampen.
Selv i Ladakh, hvor solen næsten altid skinner fra en klar himmel, kan vejrguderne drille. Derfor har vi reserveret en dag til et ekstra topforsøg, skulle det blive nødvendigt.
Kort beskrivelse
Dag til Dag plan
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Med tog og bil til Naggar.
Dag 3: I Naggar.
Dag 4: Kort vandretur
Dag 5: Med bil til Jispa.
Dag 6: Jispa - Miru. Trek starter.
Dag 7: Miru - Mod det første pas.
Dag 8: Over passet til Shang Sumdo
Dag 9: Shang Sumdo - Shang Phu.
Dag 10: Over Shang La passet.
Dag 11: Til Gangpoche.
Dag 12: Gangpoche - Stok Kangri base.
Dag 13: Akklimatiseringsdag
Dag 14: Til Stok Kangri top.
Dag 15: Ekstra dag til topforsøg eller til Stok.
Dag 16: Til Leh. Trekket slutter.
Dag 17: Sightseeing i Leh.
Dag 18: Med fly til Delhi.
Dag 19: Sightseeing i Delhi og hjemrejse.
Dag 20: Ankomst i Danmark
Turen kan udvides med besøg til Taj Mahal mm.
| ____________________________________________________________ | |
| ____________________________________________________________ | |
7. august. Afrejse fra Danmark: Afrejse om morgenen fra Kastrup med ankomst i Delhi. Transfer til et godt, centralt beliggende hotel.
8. august: Til Himalaya: Allerede om morgenen begynder vi vores rejse til Himalaya. Først tager vi en 3 timers tur med eksprestog over de nordindiske sletter, hvor vi bl.a. kommer gennem grønne rismarker. Senere kører vi i en behagelig airkonditioneret bil. Dagen byder på en flot køretur gennem Himalayas yderste bjergkæder forbi mange små byer, landsbyer, og slugter til Naggar (1750 m.o.h.), som er en lille landsby midt i Himalayas bjerge.
9. august. Bjerglandsbyen Naggar, hvile efter rejsen og akklimatisering: Naggar er en spændende lille landsby med mange, flotte templer. Den har tidligere været hovedstad i Kullu kongerige i mange hundrede år, og fra den tid stammer et gammelt palads, som vi besøger. Formiddagen bruges til at slappe af efter rejsen, og om eftermiddagen går vi en kort tur gennem landsbyens små gader, marker og æbleplantager, og vi ser nogle flotte hindutempler.
10. august. Naggar, lille vandretur: I dag tager vi på en lille vandretur i omegnen af Naggar. Vi besøger et lille kunstgalleri, hvor vi ser nogle malerier af en russisk maler og filosof Nicholas Roerich, som gjorde Naggar til sit hjem for 100 år siden. Vi går gennem en dejlig natur og gennem flere små, maleriske landsbyer. Vi slutter turen med et besøg til et 5000 år gammelt hindutempel. Vi skal også gøre os klare til at rejse videre gennem Himalayas vældige natur.
11. august. Naggar – Rohtang – Keylong- Jispa: I dag kører vi til Lahaul. Vi starter om morgenen med at køre gennem Kulludalen med dens mange maleriske landsbyer og æbleplantager og langs brusende floder. Efter en times tid begynder vi at køre op mod Rohtang pas, på 3975 m, som er det første pas på rejsen. På toppen af passet er der store flokke af indiske turister, som kommer herop for at opleve sne. Der er masser af aktivitet. Nogen kører på snescooter og andre rider på heste, står på ski eller kælker ned fra sneskråninger på oppustede bildækslanger. På den anden side af passet skifter scenen markant. Husarkitektur, sprog, kultur osv. er helt forskellig fra i Kulludalen. Der er ikke længere tæt nåleskov som i Kulludalen, men grønne græsskråninger. Vi kører langs den mægtige Chandraflod, hvor der hele tiden er udsigter til hængende gletschere, grønne stejle bjergskråninger og fantastisk smukke landsbyer. Senere på dagen kører Vi gennem Keylong, som er hovedstad i Lahaul, og videre til Jispa, hvor vi har vores første lejr.
12. august. Jispa – Sarchu – Pang – Miru: Fra Lahaul kører vi langs Bhagafloden til toppen af det næste pas, der er 4890 meters højde. Passet hedder Baralacha, som betyder ”croosroads”. To af de gamle handelsruter mellem Indien, Tibet og Centralasien mødes her. Passet er ca. 6 km langt og et af de længste bjergpas i Himalaya. På den anden side skifter scenen endnu en gang. Nu har vi forladt Lahauls grønne bjergskråninger, og en ny verden med golde bjergskråninger, massivt store områder med kæmpemæssige sten og store flade sletter udfolder sig foran os. Vi har krydset Himalayas største, højeste og længste bjergkæder, og vi befinder os på nordsiden af Himalaya. Efter frokost i Sarchu eller Pang kører vi over to pas Namikla La og Lachalang La på 5000 meter. Nedstigningen fra passene og et par timer mere bringer os til Pang, hvor vi stopper for frokost. Vi kører videre over Ladakhs sletter og over Tanglang La passet til Miru landsby, hvor vi slår trekkets første lejr.

13. august. Til trekkets første pas: Fra Miru landsbyen drejer vi mod nordvest i en sidedal, hvor en lille bæk flyder igennem. Senere drejer vi ind i en anden sidedal og slår lejr.
14. august. Over passet til Shang Sumdo: Bjergene i Miruområdet har et fanatstisk farvespil. Lila, gule og brunfarvede bjergesider med lidt grønt her og der giver en vidunderlig fornemmelse af være midt i naturen. Fra vores lejr starter opstigning mod passet på ca. 4780 meter, hvorfra vi begynder nedstigning gennem et magisk landskab til Shang Sumdo.
15. august. Shang Sumdo til Shang Phu: Igen en fantastiske trekkingdag. Vi går op gennem Shangdalen langs Shangfloden, forbi Shang landsby, langs bygmarker omkranset af stengærder og små pilelunde til Shang Phu. Shang Phu er Shang landsbyens sommergræsgange. Vi slår lejr lidt oven over Shang Phu.
16. august. Over Shang La passet: Vi begynder opstigning til Shang La passet. Vi drejer ind i en sidedal, hvor en lille bæk flyder igennem, og går opad mod passet, som danner et vandskel mellem Shang- og Mathodalene. Der er en stejl og kort nedstigning fra passet ned til lejren, som ligger ved siden af en lille bæk.
17. august. Til Gangpoche: Fra vores lejr går vi over flere små opstigninger og nedstigninger langs bjergskråninger til Gangpoche. Vi kommer til vores lejr i Gangpoche tidligt om formiddagen. Gangpoche er et stort græsningareal for landsbyens dyr om sommeren. Mod syd er der sneklædte Matho Kangri og dens tilhørende gletchere, hvorfra der flyder mange små floder igennem Gangpoche og der er mange små sommersætre (på lokalt sprog hedder det doksa), hvor beboene passer deres husdyr. Vi lægger mærke til de forskellige spor i jorden; nogle kan være fra den sky sneleopard. Resten af dagen bruges til at slappe af i eller gå små ture i det fantastiske område.
18. august. Over Matho La til Stok Kangri base: Opstigning til Matho La passet er ret krævende. Allerede inden vi når toppen af passet, kan vi se det majestætiske Stok Kangri. Fra passet og fra områderne omkring passet er der flotte udsigter til flere bjergtinder i nærheden, og hvis sigtbarehed er god, kan vi se Karakurum bjergene glimte i horisonten. Fra passet er der en kort nedstigning til en sideflod, hvorfra vi takler små opstigninger til Stok Kangri basecamp.

19. august. Hvile og akklimatisering: Vi bruger dagen til at slappe af i, nyde udsigterne og gå en tur på stien som tager os til Stok Kangris snefelt. Vi er nu godt akklimatiseret til højderne og er klare til bestigningen.
20. august. Til Stok Kangri Top: Turen til toppen af bjerget starter lige efter midnat. Vi får en kop te eller kaffe og noget suppe, før vi begynder at gå opad på den samme sti, som vi gik på dagen før. Når vi begynder at krydse Stok Kangris snefelt, kan det være nødvendigt at tage crampons på. De aktuelle forhold, som snemængder, temperatur osv afgør det. Efter snefeltet går vi op af en stejl sydskråning, hvor det nogle gange kan være nødvendigt at tage hænderne til hjælp for at kunne går omkring stenene. Det er på ingen måde farligt. Efter et par timer på sydskråningen kommer vi på "summit ridge", som tager os til toppen af bjerget. Ruten på bjergkammen er fantastisk eksponeret med imponerende udsigter til alle sider hele vejen til toppen af Stok Kangri. Fra toppen tager man samme vej tilbage, og hvis alt er gået planmæssigt, kan man komme tilbage til lejren inden frokosttid.
21. august. Ekstra top forsøgsdag eller til Stok Landsby: Selv i Ladakh, hvor solen næsten altid skinner fra en klar himmel, kan vejrguderne drille. Derfor har vi reserveret dagen til et ekstra topforsøg, skulle det blive nødvendigt på grund af vejrforhold mm. Ellers tager vi til Stok Landsby.
22. august. Stok til Leh: Vi besøger Stok Paladset, som er Ladakhs kongelige families sommerresidens, og hvor der er et flot museum med urgamle genstande og fotografier. Så kører vi til Leh, hvor vi ankommer om formiddagen og checker ind i vores hotel. Resten af dagen på egen hånd.
23. august. Sightseeing i Leh: Vi tager afsted på formiddagens sightseeing tur i Leh. Vi besøger Tsemo Gompa, som ligger oven over Leh by, og hvorfra man har en panorama udsigt udover Leh. Så besøger vi det store Sankar kloster, som ligger malerisk midt i Lehs nordlige side. Så går turen til den japansk byggede Shanti Stupa på byens nordvestside, før vi kommer tilbage til Leh og dens spændende basar. Eftermiddagen bruges til at udforske byens mange markeder og gader.
24. august. Med fly til Delhi: Vi tager flyet til Delhi tidligt om morgenen. Det er en helt fantastisk flot flyvetur, hvor vi kan se Himalayas mange bjergtinder og gletschere. Vi flyver over hele bredden af Himalaya og lander i Delhi tidligt på formiddagen. Vi checker ind på vores flotte hotel i midten af Delhi. Resten af dagen er på egen hånd til at udforske de spændende butikker, gader og markeder i Connauaght Place. Man kan også vælge af besøge nogle af de mange flotte museer. Det er også muligt at tage til Agra og se Taj Mahal. Det kræver en overnatning i Agra og koster lidt ekstra.
25. august. Sightseeing i Delhi og hjemrejse: Delhi er på alle måder en millionby. Der er et vældigt leben og ved første øjekast, kan alt synes kaotisk, men giver man sig lidt tid, opdager man, at den har sin helt egen orden. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som er Mahatama Gandhi's mindemærke. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storhedstid. Turen fortsætter forbi India Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddag kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om aftenen kører vi til Delhi lufthavn og flyver tilbage til Danmark.
26. august. Ankomst i Danmark
| ____________________________________________________________ | |
Rejsekategori: Trekkingtur i gruppe (min. 4 og max. 10 personer)
Turen er placeret i: Ladakh. Se kort
Afrejse: 7. august 2012
Varighed: 20 dage
Sværhedsgrad: Svær pga højden
| ____________________________________________________________ | |
Pris pr. person:10.840 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.
Prisen inkluderer:
1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
2. Alle hotelophold med morgenmad.
3. Al transport efter ankomst til Indien.
4. Indenrigsflybillet Leh - Delhi.
5. Alle entreer, trekking permits, rejsetilladelser, nationalpark gebyrer.
6. Stok Kangri tilladelse fra Indian Mountaineering Foundation.
7. Dansktalende rejseleder og guide.
8. Fuld trekpakke med mad, kok, hjælpere, heste, sovetelte, luftmadrasser, isoleringsmadrasser, toilettelt.
9. Udstyr som isøkse, crampons, harness og reb.
10. Bidrag til Rejsegarantifonden.
Prisen inkluderer ikke:
1. Flybillet fra Kastrup - Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
3. Visum og visumgebyr til Indien.
4. Vaccinationer.
5. Drikkevarer og drikkepenge.
|