|
|
Zanskar: Et gemt buddhistisk kongerige
af Harinder Singh
Zanskar er et af de mest isolerede områder i Himalaya og et sted, hvor tibetansk buddhisme stadig eksisterer
i sin oprindelige form. Folk i Zanskar er dybt religiøse, og de er stærkt tilknyttede områdets utallige klostre.
Der er ni store, maleriske og historiske klostre i Zanskar udover mange små spredt omkring i landsbyerne.
De større klostre ejer store jordlodder i Zanskars begrænsede landbrugsjord. Disse jordlodder dyrkes af
den lokale befolkning, og man afleverer en del af produktionen til klostrene i form af byg og smør, som blandt
andet bruges i klostrenes mange olielamper.
Verden mellem høje pas og dale
Zanskar dækker et areal på ca. 7.000 km på den nordlige side af den store Himalaya bjergkæde. Der bor
mellem 10 og 11.000 mennesker i Zanskars tre dale; Lugnak dalen mod syd, Stod eller Doda dalen mod nordvest
og Zanskar floddalen mod nord. Zanskar har altid været meget svært tilgængeligt pga. dens beliggenhed, og
det har betydet, at dens enestående og uberørte kultur er blevet bevaret.
Mod vest er der store gletsjer pas som, Umasi La ( La betyder pas), Hongshu La og Poat La, og mod sydvest
er der Kang La. Disse pas er meget, meget svære at krydse og kan kun bruges i kortere perioder om sommeren.
Heste kan ikke krydse dem, og tidligere blev ruterne mest benyttet af munke, som rejste fra kloster til kloster.
Mod syd ligger Shingo La, som historisk set har været Zanskar folkenes, især fra Lugnak dalen, kontakt rute til
Lahaul og Kullu. Mod øst ligger Phirtse La og Surichen La, pas som Changthang sletternes nomader benyttede som
handelsrute med Zanskar. Mod nord ligger pas som Sengge La, hvor ruten til Ladakh går. Om vinteren er den eneste rute
til Zanskar over den frosne Zanskar flod, som flyder gennem spektakulære slugter og møder den mægtige Indus flod ved Nimmu.
Nu er der også en bilvej til Zanskar fra Leh i Ladakh over Pensi La, men den er kun åben få måneder om sommeren.
Zanskar: Kobberlandet
Navnet Zanskar kommer måske fra Zangs-skar (Zangs=kobber, skar=stjerne), der er en hentydning til de kobber aflejringer, som
findes i Zanskars floder. Der er mange andre forslag til navnet Zanskar som Zangs-dkar (hvid kobber), Zangs-mkhar(kobber palads),
zan-mkhar (mad palads) og bZang-dkar (god og hvide).
Fra bronze alder til nu
De tidligste beboere i Zanskar var folk af en noget ukendt oprindelse, men man mener, at de måske kom fra de central asiatiske
sletter. Senere slog Mon og Dard befolkningsgrupper fra Central Asien sig også ned i Zanskar, hvor de blev blandet med den oprindelige
befolkning.
Allerede år 200 f.kr. konverterede befolkningen i Zanskar til buddhisme, som kom dertil fra Kashmir. Omkring år 700 var de under stærk
påvirkning fra Tibet, som prøvede at påtvinge dem den animistiske Bon religion, man på det tidspunkt fulgte i Tibet..
Da det Vesttibetanske kongerige, Guge, konverterede til Buddhisme i 800 tallet blomstrede buddhismen endeligt i Zanskar. Mellem det tiende
og elvte århundrede blev der etableret store klostre som Karsha og Phugtal, og Zanskar blev styret af nogle få kongelige familier. I 1500
tallet kom Zanskar under Ladakhs magtfulde Namgyal kongehus herredømme. I Sengge Nangyal og Delden Namgyals regeringsperiode, var Ladakh
politisk stabil, og Leh blev et knudepunkt på handelsruterne mellem Punjab og Central Asien. Zanskar var uberørt af handelsaktiviteterne.
I ca. 1680, blev Ladakh angrebet af en tibetansk og mongolsk hær, som vandt det vestlige Tibet og Ladakh. Kong Delegs Namgyal allierede sig
med en hær fra Kashmir og stoppede det tibetansk/mongolske angreb i nærheden af Basgo, vest for Leh, i 1685. Fra da af kom Ladakh og Zanskar
under mogul herredømme i Indien.
Handelen med Central Asien voksede. Der blev læsset varer på ponyer i Amritsar i Punjab, og i karavaner krydsede de så verdens mest krævende
terrain over de høje, svære bjergpas til byer som Yarkand (nu: Shache i nordvestlige Kina) og Khotan (nu: Hotan, ogs i nordvestlige Kina) i
Central Asien. Det var en rejse på flere tusind kilometer, som tog mange måneder. Leh, som lå midtvejs på ruten, udviklede sig til en travl
basar med handelsmænd fra mange forskellige nære og fjerne lande.
I 1834 sendte Maharaja Gulab Singh af Jammu sin general Zorawar Singh mod Ladakh for at vinde Ladakh og for at få del i den lukrative handel.
Zorawar Singh krydsede ind i Zanskar fra Umasi La, og dermed startede en lang periode med ustabilitet og uro som først sluttede, da englænderne
blev den overordnede magtfaktor i Nord Indien. Ladakh, Zanskar og Baltistan blev en del af den nye stat Jammu og Kashmir.
I 1947, blev Baltistan del af Pakistan og Ladakh, Zanskar og områderne østpå op til Tibets grænse blev i Indien.
Trekking i Zanskar
I 1947 blev Zanskar lukket for turister, pga. grænse konflikter mllem Indien og Pakistan og delvis Kina, og først i midten af halvfjerdserne
blev området igen åbnet for turister og trekking grupper.
Der er meget få veje i Zanskar, så den bedste og måske eneste måde at opleve Zanskar på er ved at tage på trek gennem dalene og over passene.
Et trek gennem Zanskars farverige bjerge, landsbyer, grønne byg- og ærtemarker og farvestrålende vilde blomster langs vandkanalerne er utroligt
fascinerende. Hvis man dertil lægger attraktioner som spektakulært beliggende klostre, mægtige floder, høje pas og varme solrige klare dage, kan
man næsten ikke ønske sig mere.
Tilbage til trek i Zanskar
|
